Fugt i kælder

Sådan undgår du fugt i kælderen

Hos dk-indeklima.dk ved vi, med 21 års erfaring, at fugtproblemer i danske kældre er et stort problem. Grunden til dette er, at fugt kan ophobe sig i vægge og træværk, og give skader på inventar og bygninger. Mængden af nedbør i Danmark giver stor risiko for ophobning af fugt, og om sommeren er det luftfugtigheden som er den værste synder, sammen med oversvømmelser. Fugt i sig selv kan være skadeligt nok for inventar, men det største problem ligger i, når fugten fører til vækst af skimmelsvamp.

Fugtproblemer i kældre kan opstå ved at fugt trænger ind på forskellige måder. Den kan trænge op gennem jorden under gulvet, kan blive suget op gennem vægge med dårlig isolation, eller kan trænge ind gennem kuldebroer i vægge eller ved vinduer og døre. En kuldebro er et stykke materiale som leder kulde, hvilket fører til kondens på grund af temperaturvekslingen. Dette ses normalt i gamle huse hvor kuldebroer ikke var kendte under opføringen, eller ved dårligt udført håndværkerarbejde.

Fugtproblemer i kældre - Kuldebro

En kuldebro kan være et stykke mur uden isolering imellem indervæggen og ydervæggen, hvilket normalt ses omkring vinduer eller ved murede hjørner, eller et sted i muren hvor mørtel er blevet spildt imellem de to vægge og derfor virker som en leder. Når fugten først er indenfor, kan den sætte sig i vægge med overfladeisolering, sætte sig hvor møbler er stillet tæt op af vægge, eller suges op af møbler produceret i organisk materiale, hvilket kan virke som en grobund for skimmelsvamp. Opbevar derfor aldrig organisk materiale i en kælder hvor der er mistanke om fugtproblemer, da disse forstørrer chancerne for skimmelsvamp.

43382070_720633421605629_5867640176397778944_n

Skimmelsvamp

En større undersøgelse foretaget af Statens Byggeforskningsinstitut viste, at op til hvert 5. hus er angrebet af skimmelsvamp forårsaget af fugt. Skimmelsvamp er ikke blot farligt for bygningskonstruktionen, det er også farligt for mennesker. Skimmelsvamp kan påvirke helbredet med alt fra hoste og astma til koncentrationsbesvær og ulidelig træthed, viser forskning af speciallæge John Arnved. Bekæmpelse af skimmelsvamp er normalt en kompliceret og krævende proces. Har skimmelsvamp først udviklet sig i kælderen, er det let for den at sprede sig gennem bjælker, planker, tapet eller andet organisk materiale. Det er derfor vigtigt at komme fugtproblemer til livs, hvor det først begynder at vise sig.

31292837_2059103557694794_836560118433024669_n