Hvordan måler man fugtighedsniveauet i en kælder?

Det kan man gøre på flere måder:

Se, føle og lugte: Er godt for at se om der er noget der har problemer. Ved at gå rundt i din kælder og se om der er tegn på opfugtning som f.eks. Vægge, gulv og lofte mm. der er mørkere, har rander, puds der falder af, mørke plamager, svamp, mærke om materialerne er fugtigt/våde og lugter om alt lugter frisk.

Se, føle og lugte er godt til at finde problemer der er opstået, men det er ikke en særlig god metode til at forebygge, at der opstår problemer eller en præcis estimering af omfanget. 

Det vigtigste er at måle:

Relativ luftfugtighed: Det er relativt billigt at måle luftfugtigheden med en fugtighedsmåler. Hvis du har en luftfugtighed på over 70%, så bliver din kælder med stor sandsynlighed angrebet af skimmelsvamp. Hvis du kan holde luftfugtigheden nede og har valgt den rigtig konstruktion til vægge og gulve mm. Så er du ret sikker på, at du kan undgå problemer.  

Når du købe en fugtighedsmåler, så ligner mange hinanden, men der er stor forskel på hvad der er indeni. Måleinstrumenterne fås i forskellige kvaliteter. Mange af dem har printplader printet på billig pap og det er, som du kan regne ud ikke særlig smart, hvis den skal måle i fugtige omgivelser. Vi får produceret vores egne fugtighedsmåler, af den førende fabrik med de bedste komponenter de kan tilbyde på en printplade, der kan modstå fugt. Du kan selvfølgelig købe den til markedets billigste pris.

Træfugtmåler: Det kan give store problemer hvis dit træværk bliver opfugtet. Så danner det grobund for svampeangreb og det kan blive meget dyrt og kan i sidste ende totalskade dit hus. Man kan heldigvis købe en træfugtighedsmåle forholdvis billigt. Den fungerer ved at den sender strøm gennem to spidser og dermed måler modstanden, som så kan konverteres til relativ fugtigheden.   

Fugtigheden i træ, fx i spær varierer over året, men bør ikke overstige 20%.

Fugtighed i murværk: Man kan desværre ikke bruge en træfugtmåler til at måle fugtighed i murværk. Til det formål bruger vi en Gann måler,

Hvorfor er fugt i kælderen et problem?

Fugt i kælderen kan være et problem for både boligen og for din families helbred.

Fugt i kælderen kan give alvorlige skader på bygningens materialer og konstruktioner. Den høje fugtighed giver nemlig gode betingelser for angreb og vækst af råd og svampe.

Hvis du ignorerer fugtproblemerne i din kælder, kan du risikere, at fugt og skimmel breder sig og i værste fald kan dit hus blive totalskadet ved et stort svampeangreb, som i sidste ende kan inficere hele boligen.

Et omfattende angreb, af fx ægte hussvamp, kan blive ret alvorligt for boligen og dyrt og besværligt at slippe af med igen.

Et angreb med skimmelsvamp kan også være meget svært at slippe af med og kræve en meget grundig rengøring, hvor bla. filt, væv, gipsplader mm. Skal tages ned.

Fugt og svampe kan give allergi og andre ubehagelige gener for mennesker i dit hus. Svampe i dit hus (fx skimmelsvamp) kan bl.a. give irriterede øjne, luftvejesgener, hovedpine, svimmelhed og koncentrationsbesvær. Symptomerne er særligt kraftige for mennesker, der i forvejen lider af luftvejsallergi.

Men fugt i kælderen behøver ikke at give problemer, hvis du har kontrol over den.

Hvis fugt f.eks trænger igennem kælderydervæggen, fordamper på den indvendige side og derefter bliver ventileret ud igen, behøver fugt ikke være et problem. Man vil kunne måle forhøjet fugtighed i kældervæggene, uden at luftfugtigheden er forhøjet

Når du bruge kælderen til andre formål, end den oprindeligt er bygget til, kan det give problemer. Før i tiden brugte man kælderen til kul og koks, viktualierum og vaskerum, men i dag er boligen blevet så dyre, at vi er begyndt, at se efter om vi ikke kan få en tørre og varme kælder, der kan bruges til flere formål, fx opbevaring, hobbyrum, opholdsrum og lignende. Det stiller større krav til kælderen og kræver større kontrol med fugten.

Hvis ikke fugten bliver bortventileret, men forbliver akkumuleret i luften og i konstruktionerne, så der kan danne grobund for forskellige former for svampe (som regel skimmelsvamp). Fugt kan ophobes, hvis kælderen ikke udluftes, eller hvis fx væg- eller gulvkonstruktioner ikke er udført korrekt.

Især oprindelige kældre, i ældre huse fra før 1950, er stort set altid fugtige. De blev simpelthen ikke bygget til at være helt tætte. Ligesom mørtler, puds mm.  med tiden nedbrydes.

Vi har set mange eksempler på, at fugtproblemerne i en kælder er blevet forværret, når man har forsøgt at løse problemet med fugt og kulde ved at isolere kælderen forkert på den indvendige side. Det er derfor vigtigt, at det gøres rigtig, hvis kælderen skal renoveres. 

Hvor kommer fugten fra?

Fugt i kælderen kommer typisk fra omgivelserne, hvor jordens indhold af nedsivende regnvand, almindelig jordfugt og/eller grundvand trænger gennem kælderydervægge og/eller gulve.

Utætte afløbsbrønde, afløbsledninger eller lækkede vandrør placeret uden for en kælderydervæg kan desuden skabe lokale fugtpåvirkninger af ret store koncentrationer og medføre større fugtskader indvendigt på kælderydervæggen. Endelig kan luften i kælderen fyldes med fugt, hvis du fx har badeværelse, tøjvask og tørring i den.

Tegn på skimmelsvamp

Lugter der muggent i kælderen?

Er der synlige mørkebrune, grønne eller sorte plamager eller pletter på kældervægge eller indboet.

Skimmelsvampe kan også vokse skjult bag vægbeklædninger og på ting, der opbevares i kælderen. Tjek møbler, flyttekasser og andre ting, der står i kælderen. De er især udsatte for skimmelangreb, hvis de står direkte på et fugtigt gulv eller op ad en væg.

Hvordan kan du se, om der er fugt i kælderen?

Når du skal tjekke, om der er fugtproblemer i kælderen, skal du gennemgå kælderen indefra, men vær opmærksom på, at årsager til fugtproblemer næsten altid skal findes uden for huset.

Der kan være flere tegn på, at der er fugt i kælderen. Vand, der siver ind gennem kælderydervæggene, gør med tiden overfladen porøs og løs, så puds og maling skaller af. Der kan også være tegn på skimmelsvamp

Sådan ser du tegn på fugtangreb i kælderen

  • Skaller puds eller maling af?
  • Er der porøse og løse overflader?
  • Er der saltudblomstringer på kældervæggene?
  • Er der opfugtet træværk?
  • Er der skader på opbevarede genstande, reoler, kasser m.v.?
  • Kommer der vand op gennem kloakken, når det regner meget?
  • Er der tilstoppede kloakker, så vandet ikke ledes hurtigt nok væk gennem afløb?
  • Er der skimmelsvampe?

Tjek kælderen jævnligt

Det er en god idé at kontrollere kælderen jævnligt, så du kan opdage eventuelle fugtproblemer, inden der kommer større fugtskader eller skimmelproblemer

Det er vigtigt, at du kan komme til at undersøge gulve og kælderydervægge. Derfor er det en dårlig idé at have opmagasinerede ting direkte op ad ydervægge eller direkte på gulvet.

Du skal sikre dig, at der ikke står indbo lige op ad væggene. Der bør være mindst 5 cm luft ud for væggene, så der kan ske ventilation af vægoverfladerne. Du kan fx opbevare dine ting i reoler, gerne med stålben. 

Digitale fugtighedsmålere kan nu fås til meget rimelige priser. Hvis du sætter en eller flere op, så kan du holde øje med fugtighedsniveauet i din kælder. Hen over året, så stiger og falder fugtighedsniveauet gerne. Man kan få fugtighedsniveauet til at falde ved at sende kold tør luft ind i kælderen, varme det op, så det optager fugtighed og dermed nedbringer fugtighedsniveauet i kælderen, for derefter at sende fugtigheden ud i det fri. 

Den gøres bedst om vinteren, da man der bedst kan opnå den største temperaturforskel, hvor kælderen er varmest og luften udenfor har den laveste luftfugtighed. Med varme i kælderen og mekanisk ventilation med varmegenanvendelse, så kan du suge fugtighed ud af kælderen om vinteren på den billigst måde og samtidig slippe af med radon. Det er meget svære om sommeren, hvor der ikke er så stor forskel på temperaturen. Hvis du har en fugtig kælder, så er det vigtig, at du holde lidt varme på om sommeren i kælderen. 

Ved at udtørre kælderen om vinteren, kan den bedre klare en fugtighedsstigning om sommeren. Et dyrt alternativ til metoden med varme og ventilation er affugtere eller udvendig isolering af kælderen med omfangsdræn. 

Usynlige fugtproblemer

Selv meget små tegn på fugtproblemer skal du være opmærksom på. Fugt kan nemlig give store problemer, når den lukkes inde bag tætte beklædninger, tætte malingstyper, træpaneler, gips, glasvæv m.v. Det kan i værste fald medføre skader på væggene og svampeskader i etageadskillelsen mellem kælder og stueetage. Problemerne kan brede sig til gulvkonstruktionen i boligen ovenover, og kan være katastrofale med råd og svampeskader på gulve og sågar ydervæggene over kælderniveau. 

Du skal derfor være ekstra opmærksom på skjulte fugtproblemer, hvis kælderens ydervægge er beklædt på den indvendige side. Hvis du er bekymret for fugt og skimmelsvamp på bagsiden af beklædningerne, bør du som stikprøve fjerne et par plader for at sikre dig, at væggen ikke er påvirket af fugt. Ideelt set bør der ikke være nogen former for plader eller beklædninger på indersiden af kælderydervæggene, der ikke er diffusionsåben og hæmmer skimmelsvamp. Især opbygninger med træ, gips og tapet vil kunne skabe fugtproblemer i konstruktionen.

Kældergulve kan også have skjulte fugtproblemer, hvis de er belagt med trægulve, linoleumsgulve eller andre tætte eller organiske belægninger. Løft evt. lidt op i gulvtæpperne eller linoleummet og se efter, om der er fugt og skimmelsvamp på bagsiden. Man bør ikke lægge tæpper, vinyl-, linoleum- eller træ som belægning på kældergulve.

Gulvmaling kan også give problemer, hvis den ikke lader fugten trænge igennem. Det gør diffusionstætte malinger ikke. Man kan opleve, at malingen bobler eller skaller af. Gulvmaling bør derfor være diffusionsåben.

Hvad er årsagen til fugt i kælderen?

Hvis du har konstateret, at kælderen er fugtig, er næste skridt at finde ud af, hvad årsagen er. Der kan være mange forskellige årsager til fugtproblemer i kælderen, og der vil ofte være tale om en kombination af flere forskellige årsager.

De hyppigste årsager til fugtproblemer i kældre er, at:

  • Kælderydervæggen ikke er helt tæt
  • Kældergulvet ikke er helt tæt
  • Brønde, dræn, nedløbsrør m.v. er tilstoppede eller utætte
  • Der er utætte vandrør
  • Der er forkert fald på terræn, så regnvand løber ind mod huset
  • Der er fugt, der sætter sig på kolde overflader (kondens) 
  • Opstigende grundfugt
  • Oversvømmelse (Skybrud eller vand fra kloak)
  • Fugt opstået ved bade, tøjvask, ophold mm.

Er problemet lokalt, eller er store dele af kælderen ramt?

Du skal starte med at finde ud af, om der er tale om et lokalt eller et mere generelt fugtproblem. Hvis der kun er fugtigt på et afgrænset område i kælderen, er årsagen måske et lokalt problem i terrænet udenfor det sted, hvor fugtproblemet optræder. Det kan fx være et utæt nedløbsrør, et tilstoppet dræn eller en lokal sænkning i terrænet op ad kældervæggen.

Hvis der derimod er tegn på fugt mange forskellige steder i kælderen, kan det tyde på, at kælderen generelt er fugtig, f.eks. fordi der trænger fugt fra grundvand eller regnvand ind gennem en ikke helt tætte kælderydervægge.

Det er ikke altid lige let at gennemskue, hvad der er årsag til fugtproblemerne i en kælder. Årsagen er ofte skjult under jorden, og tegnene kan godt snyde. Lokale fugtskjolder og afskalninger er ikke altid tegn på, at fugtproblemet har en lokal årsag. Skjolderne kan optræde netop der, fordi kvaliteten af væggen på det sted er dårlig.

Hvad kan du gøre for at få en mindre fugtig kælder?

Når du har fået fastslået årsagerne til fugten i kælderen, er næste skridt at planlægge, hvad du skal gøre ved problemerne. Den rette løsning afhænger selvfølgelig af, hvad årsagen til problemet er, men også af, hvilket resultat du gerne vil opnå.

Du bør under alle omstændigheder gøre noget ved de fugtproblemer, der kan skade huset eller give sundhedsproblemer for husets beboere. Men hvor tør du ellers ønsker, at din kælder skal være, afhænger af, hvad du planlægger at bruge kælderen til, og hvor mange penge du vil ofre på det. Istandsættelse af kældre kan også give en kraftig værdiforøgelse af huse, der er en del større end omkostningerne.

Fugt i en ældre kælder kan sjældent fjernes helt. Men problemet vil som regel kunne minimeres så meget, så kælderen kan blive så tør, at du kan bruge den til mange ting, hvis det sker med lidt omtanke.

Når brønde, dræn, nedløbsrør m.v. er utætte eller tilstoppede

Kommer der vand op gennem kloakken, når det regner meget, er der risiko for, at vandet ikke kan ledes hurtigt nok væk og at der derfor kan opstå fugt i kælderen.

Hvis en kælderydervæg pludselig er blevet meget fugtig, skyldes det ofte utætheder i eller tilstopning af de brønde og afløbsledninger, der skal lede regnvand væk fra huset.

Årsagen kan være manglende rensning og vedligeholdelse af afløbsledninger, kloakledninger, drænledninger, rense- og tagbrønde, nedløb m.v. Der kan også være tale om brud på ledningerne. Den slags problemer giver som regel lokale fugtproblemer i kælderen.

Hvis det er årsagen til fugten i kælderen, gælder det om hurtigst muligt at fjerne årsagen til problemet, inden der når, at ske en større opfugtning af kælderen.

Såfremt der er brud på en kloakledning eller i en brønd, bør du undersøge med dit forsikringsselskab, om de dækker en sådan skade. 

Når der er forkert fald på terrænet

Landskabet der støder lige op til bygningen, skal optimalt set, have en smule fald væk fra bygningen, så overfladevand og regnvand ledes bort i stedet for at sive ned i jorden tæt ved bygningen og dermed kælderydervæggen. Mangler der fald væk fra huset, så kommer der ekstra fugt ned til kældervæggene og gør at de skal af med ekstra meget fugt. Især hvis de ikke er isoleret og drænet, så man beskytte mod vandindtrængning.

Sådan gør du, når der er forkert fald på terrænet ved bygningen  

Terrænet skal rettes op, hvis det har fald den forkerte vej, dvs. ind mod bygningen. Der skal mindst være 2 cm fald pr. meter væk fra bygningen.

Dæk huller og lign. til, så der ikke danner sig vandpytter ved bygningen, der kan lede vand ned langs kælderydervæggen.

Læg evt. en tæt belægning langs facadens sokkel (med fald væk fra huset), så der ledes mest muligt vand bort.

Når kælderydervæggen ikke er helt tæt

I ældre kældre fra før 1950 er væggene sjældent 100 procent tætte. Problemet forværres ofte af, at der ikke er lagt dræn ned omkring huset. I ældre huse kan der også være revner og sprækker ved sokler og kælderydervægge.

Kælderydervægge af denne type kan blive ret fugtige, og i værste fald kan fugten blive suget via kælderydervæggene op i træbjælkerne i etageadskillelsen mellem kælder og stueetage, hvor det kan give problemer med råd og svamp i konstruktionen.

Forhold der har betydning for, hvor højt fugten suges op i væggene: 

  • Hvor meget grundvand og regnvand der kommer ind udefra
  • Kældervæggenes materialer og kvalitet
  • Den omkringliggende jords sugeevne
  • Om kælderydervæggen er lukket inde bag indvendige vægbeklædninger og diffusionstætte malinger, så fugten presses opefter. 
  • Mekanisk/naturlig udluftning og affugter: Enkle og relativt billige løsninger til utætte kældervægge
  • Fjern alle tætte belægninger samt beklædninger fra kælderydervægge og gulve, så konstruktionerne kan få luft. Det er vigtigt, at fugten ikke lukkes inde under beklædning, tæt maling, glasvæv og lignende.
  • God naturlig udluftning skal etableres ved hjælp af ventilationsriste i kælderydervægge eller via spjæld i vinduer.

Hvis problemet er akut og du skal udtørre din kælder hurtigt, så er der to hovedmuligheder. De virker begge to ved, at du varmer kælderen godt op(hvis det er muligt) og så enten skifter luften ud mekanisk eller ved at sætte elektrisk affugter op, som du enten køber eller lejer

Hvis du ønsker at behandle vægge og gulve i kælderen, er det vigtigt, at du bruger diffusionsåbne (vand kan trænge igennem) materialer som silikatmaling og/eller diffusionsåben isoleringsplader som SkamoWall eller Multipor.

Sæt varme på kælderen. Der behøver ikke være samme temperatur, som der er oppe i boligen, men sørg gerne for, at temperaturen i kælderen er mellem 15-18 grader. Jo varmere jo mere fugt kommer du af ved ventilation.

Acceptér, at du med jævne mellemrum må udføre småreparationer af puds eller maling på kælderydervæggene, fordi en smule fugt trænger igennem. Alternativt kan du sætte isoleringsplader op, der er bygget til fugt og modstandskraft over for skimmelsvamp.

Tætne kældervæg og omfangsdræn: Dyrere og mere omfattende løsninger til utætte kældervægge

Hvis fugtproblemerne er meget store og man ønsker tørre ydervægge eller hvis de ovennævnte foranstaltninger ikke løser problemet, må der en mere omfattende renovering til.

Den bedste løsning er at tætne kælderydervæggen udefra og lægge et omfangsdræn.

Det er en dyr og lidt besværlig løsning, for der skal graves ud langs hele husets facade, helt ned til undersiden af fundamentet eller kældervæggen, men aldrig længere ned, da du så risikerer sætningsskader og i værste fald kollaps af bygningskonstruktionen.

Derfor skal du nøje overveje, om omkostningerne står mål med det, du kan få ud af kælderen. Alternativt kan du vælge den billigere løsning og acceptere, at der er grænser for, hvad du kan bruge din kælder til.

Den omfattende fugtrenovering af kælderen består af disse trin:

  • Kælderens ydervæg graves fri.
  • Ydervæggen renses af.
  • Huller og utætheder repareres med cementmørtel(berapning).
  • Drænplader sættes udvendigt på kælderydervæggen.
  • Trykfast isolering sættes op. (Der findes forskellige standardiserede systemer med isolering og drænplader).
  • Der afsluttes med en fiberdug på den side af isoleringen, der vender ud mod terrænet.
  • Man kan i stedet for plastplader, trykfast isolering og fiberdug anvende drænplader, hvor alle delene er samlet i et produkt. Drænpladerne er fremstillet af ekspanderet polystyren, og yderst ligger der en fiberdug. Pladerne fungerer også som isoleringsplader.
  • Drænrør lægges ud i bunden af udgravningen.
  • Udgravningen fyldes med drænende fyld (fx sand eller grus). Øverst et lag muldjord.
  • Terræn langs med facaden reetableres med fald væk fra facaden.
  • I mange tilfælde, hvor grundvandet står højt, eller drænet ligger dybere end kloakken, skal der etableres en pumpebrønd, der kan lede vand væk fra drænet.
  • Der opsættes ventilation med varmegenanvendelse

Efter etablering af drænet er det meget almindeligt, at kælderydervæggen fortsat virker våd. Det kan derfor godt betale sig at vente med at overfladebehandle væggene indvendigt, til de er tørret helt. Udtørringen kan godt tage adskillige måneder eller i nogle tilfælde år.

Selvom det umiddelbart kan være en fristende og nem løsning, kan det ikke anbefales, at du tætner kælderydervæggen indefra, ved at påføre et vandtæt produkt (maling, vandtæt puds eller smøremembran). Den løsning kan risikere at forværre fugtproblemerne. Når væggen tætnes indefra, kan fugten ikke trænge gennem væggen og fordampe fra indersiden. Det kan betyde, at fugten bliver presset længere op i væggen og i værste fald videre op i bjælkelaget over kælderen og op i boligen.

Opstigende grundfugt gennem kælderydervæggen

Ud over fugt, der trænger igennem kælderydervæggene fra siderne i kælderen, kan fugt også komme fra undergrunden, hvor grundfugt bliver suget op igennem undersiden af kælderydervæggen. Hvis det er årsagen til fugtproblemer, er der desværre ingen nemme løsninger og næsten heller ingen løsninger i det hele taget.

Der findes dog forskellige metoder på markedet, som du kan forsøge dig med, hvis du ellers har mod på det og råd til det: 

Hvis kælderydervæggen er lavet af mursten, kan man presse stålplader ind på tværs af kælderydervæggen i en fuge lige under kældergulvets niveau. Det vil sige, at igennem en af de vandrette mørtelfuger, bliver der presset en metalplade ind i hele væggens tykkelse..

 

Det er også muligt at sprøjte fugtstandsende kemikalier ind i borede huller nederst i kælderydervæggen, men det er erfaringsmæssigt heller ikke nogen sikker løsning. Nogle gange virker det, andre gange ikke.

En anden metode kaldes elektro-osmose. Metoden går ud på at danne et elektrisk felt i væggen, der bremser den opstigende fugt. I teorien skulle det virke, men om det også virker i større stil i praksis, er der delte meninger om. De første anlæg som bl.a. Teknologisk Institut har fulgt de seneste godt 30 år, virkede ifølge dem ikke. Siden er der udviklet på anlæggene, men den endelige fulde anerkendelse blandt fagfolk er endnu ikke slået igennem.

Hvis du ikke vil kaste dig ud i en dyr løsning, hvor der ikke er nogen garanti for resultater, må du nok acceptere, at der er grænser for, hvor tør din kælder kan blive.

Den bedste løsning vil så i mange tilfælde være, at du istandsætter kælderens indvendige overflader med en diffusionsåben overfladebehandling, f.eks. diffusionsåben isoleringsplader fra SkamoWall eller Multipor malet med silikatmaling. Disse produkter tillader fugten at trænge igennem væggen, så den har mulighed for at fordampe på indersiden og blive ventileret bort.

Når kældergulvet ikke er helt tæt

I ældre kældre fra før 1950 er væggene sjældent 100 procent tætte. Problemet forværres ofte af, at der ikke er lagt dræn ned omkring huset. I ældre huse kan der også være revner og sprækker ved sokler og kælderydervægge, hvilket betyder at der kan være fri adgang for vandet i jorden.

Opstigende grundfugt er meget udtalt i disse vægge. De gamle vægge, enten af murværk eller beton, suger, via den kapillærer virkning, vand op i væggene. Opfugtningen fra dette er meget normal, og ødelægger som oftest puds og maling i 30-50 cm højde fra gulvet. Men det kan trænge endnu længere op.

Flere forhold har betydning for, hvor højt fugten suges op i væggene: 

  • Hvor meget grundvand og regnvand der kommer ind udefra
  • Kældervæggenes materialer og kvalitet
  • Den omkringliggende jords sugeevne
  • Om kælderydervæggen er lukket inde bag indvendige vægbeklædninger og diffusionstætte malinger, så fugten presses opefter. 

Den gode og dyre løsning når kældergulvet ikke er tæt

  • Bryd det gamle kældergulv op.
  • Grav ud (ikke alene til de nye gulvmaterialer, men måske også for at få øget rumhøjden)
  • Læg et drænlag af sand
  • Læg et kapillarbrydende lag af isolering. Her kan der lægges en drænplade af ekspanderet polystyren. Husk at efterleve bygningsreglementets krav til efterisolering.
  • Et nyt betondæk støbes
  • Herpå kan du så lægge et nyt gulv, f.eks. af fliser der er gode til at stoppe fugt.

Fordelen ved at grave kældergulvet op er, at du samtidig isolerer det. Dermed bliver dit varmeforbrug mindre, samtidig med du mindsker risikoen for sommerkondens på gulvet.

Løsningen med understøbning af fundamenterne, kan dog også hjælpe rigtig meget på den opstigende grundfugt i selve væggene, idet den nye højkvalitets beton ikke er fugtsugende, og dermed stopper man den opstigende grundfugt. Det kræver dog en dyrere beton, af høj styrke.

En billigere løsning

En mere enkel og billigere løsning er at tætne det eksisterende betongulv ved at påføre et fugttæt materiale, fx. støbeasfalt, eller en vandtætningsmembran (MK-godkendt flisesystem), inden der evt. lægges et klinkegulv(meget vandtæt flise). Der er dog stor risiko for, at der i løbet af en kort årrække kan komme dampbuler og revner i belægningen, da fugten presses op nedefra. Det er blevet mere og mere moderne at bruge micro cement, epoxygulvbelægninger eller sågar polyurethanbelægninger. Vi har dog ikke langtidserfaringer med disse produkter endnu.

Sådan bruger du kælderen korrekt efter renoveringen

Hvis du vil undgå at få fugtproblemer igen, er det vigtigt, at du bruger kælderen rigtigt efter renoveringen.

  • Undgå at stille ting direkte på gulvet, sæt dem fx i en reol, gerne med stålben.
  • Tør ikke tøj i kælderen. Hæng det op udenfor eller brug en tørretumbler med direkte aftræk ud til det fri eller køb en kondens model. Hvis du tørrer tøj i kælderen, så anskaf en fugtighedsmåler og hold øje med at fugtigheden holdes nede. 
  • Hold kælderen tør med ventilation med varmegenanvendelse.
  • Opvarmning af kælderen er med til at holde den mere tør.
  • Tjek, at regnvand kan løbe væk fra husets facade (fald på terræn).
  • Rens tagrender, nedløbsrør og tagbrønde et par gange om året.
  • Placer altid møbler og fast inventar med afstand til ydervægge, så der skabes ventilation bag dem. 
  • Rens rensebrønde og dræn jævnligt.

Sommerkondens

Der kan også være fugtproblemer i kælderen, der ikke skyldes indtrængen af fugt gennem vægge og gulve, men derimod kondens. Det vil sige fugt fra luften, der sætter sig på de kolde overflader i kælderen.

Hvis fugtproblemerne i kælderen typisk viser sig om sommeren, som fugtige vægge og gulvoverflader, skyldes det sandsynligvis det, man kalder sommerkondens.

Den varme sommerluft indeholder store mængder fugt, og når luften kommer ind i kælderen, sætter fugten sig på de kølige overflader, typisk på gulvene og den del af væggene, der ligger under terrænet. Når luften bliver kølet ned, kan den ikke holde på fugten og det afsættes på den kolde flade. Det kan medføre vækst af skimmelsvamp og misfarvning af vægge og gulve.

Kondens kan også opstå om vinteren, men her sætter fugten sig typisk på den del af væggen, der ligger over terræn, da den er koldest om vinteren. Det ser man tydeligt på især enkeltslagglasvinduer, men også kanten af vinduer på moderne vinduer. 

Sådan gør du, hvis der opstår sommerkondens i kælderen 

  • Udluftning om sommeren skal ske, når det er koldest udenfor, dvs. sent om aftenen eller meget tidligt om morgenen. Om sommeren hjælper det nemlig ikke at lufte ud midt på dagen, da det blot bringer mere varm og fugtig luft ind i kælderen. Vi har bla. en styring til ventilations, så den stopper ventilationen, hvis det medføre en opfugtning af kælderen.  
  • Om vinteren kan du køre ventilation og evt. holde kælderen opvarmet, for at tørre den ud. Derved kan kælderen optage noget fugt om sommeren uden det bliver et problem.
  • Anskaf evt. en fugtstyret affugter til brug på de meget fugtige dage om sommeren.
  • Som forebyggelse af sommerkondens kan man sætte varme på i kælderen.
  • Hvis du har etableret et nyt gulv, vil problemerne med sommerkondens være mindre.

Når der er vækst af svampe

Hvis der er vækst af f.eks. skimmelsvampe i kælderen, skal du fjerne dem hurtigst muligt, da de er sundhedsskadelige og kan give allergi. Hvis kælderen fortsat er fugtig, vil skimmelsvampene formentlig komme igen, og det kan være nødvendigt at fjerne svampevækst med jævne mellemrum.

Sådan fjerner du skimmelsvamp 

Fjern angrebne materialer, der ikke kan rengøres, fra kælderen, f.eks. gamle papkasser, trækasser, isoleringsmaterialer, beklædningsplader, gipsplader, puds (bankes af), krydsfinérplader, tapet, glasvæv, spånplader, nedhængte lofter mm.

Vask de vaskbare overflader og materialer med Protox Hysan (desinficerende og svampedræbende) , Rodalon® (rengøre, men dræber ikke skimmelsvampen) eller et lignende rengøringsmiddel, som kan bruges mod skimmelsvamp. Vægge, støbte gulve, fliser, klinker, tekstiler og plast kan vaskes.

Skimmelsvampene bør fjernes i hele kælderen og ikke kun i de rum, I bruger mest.

Ved større angreb af skimmelsvamp i kælderen

Hvis kælderen har omfattende og gennemgribende angreb af skimmelsvampe eller andre svampe, bør du kontakte fagfolk, der har forstand på renovering af bygninger med svampeangreb. Det kan være nødvendigt, at få en fagmand ud og undersøge hvordan du kommer af med skimmelsvampen og sikre at den ikke kommer igen. Omfattende angreb af svampe fjernes med dampafrensning, afrensning med is eller anden mekanisk afrensning af overfladerne.

Når man har et forhøjet fugtniveau i kælderen og med deraf følgevirkninger, så kan det være rart og fornuftigt at få en ekspert, der har prøvet at håndtere lignende problemer mange gange før ud og lave en plan, samt svare på de svære problemer. Du er altid velkommen til at ringe til os.