That was the good news. The less good news is that there can be many problems connected with the cellars that many Danes have under their houses. Some of the most common are:

• Ventilation: There is preferably passive , mechanical or manual ventilation. Most basements get a huge boost from active ventilation with heat recycling .
• Damp : Most basements have problems with too much humidity. It can be solved by preventing moisture from entering the basement, the moisture being led out again or both.
• Walls: Basement walls need to get rid of moisture, if they are sealed in with paint or wall covering, then this usually causes the walls to become damp, resulting in peeling, discolouration, salt extraction etc. and like mold and other fungal attacks.
• Floors: The concrete in older basements is often of poor quality, so moisture and radon can rise.
• Radon: How to measure radon and get rid of the cancer-causing gas
• Mold: There is mold in many Danish cellars
• Legal: How do you make a basement livable , legal to use for living , what counts in BBR and the building percentage ?

We will go through all these important topics briefly here and link to more in-depth articles. The more in-depth articles are written to stand alone, so if you have a specific problem you can jump straight to them.

Ventilation in basements

I gamle dage var der sjældent andre muligheder end at have ventilationsristene åbne eller at lufte ud manuelt en gang imellem. Problemet med ventilationsriste er, at de også køler kælderen ned og for at få fugten ud, så vil man gerne have kælderen, så varm som mulig. Manuel udluftning er lige som slankekure, de virker et stykke tid, men så glemmer folk at lufte ud.

Senere kom ventilatorer der kan skabe permanent gennemtræk. Det kan være en god løsning til krybekældre eller uopvarmet kældre. Fordelen er at man kan styre ventilationsmængden efter fugtig og radonniveauet.

Gennem de seneste årtier har store varmegenanvendelsesanlæg gjort sit indtog. De er effektive, dyre og fylder huset med rør. Særligt prisen og de mange rør har gjort, at de ikke har været udbredt i kældre.
Inden for de sidste år har en ny teknologi gjort sit indtog. Ventilationsventiler med varmegenanvendelse. Man borer et hul i muren og indsætter et rør. I røret kan man indsætte hele ventilationsanlægget, så man genanvender varmen, får fugten og radon ud, men bibeholder en stor del af varmen i kælderen og får frisk luft ind.

De fås med Wi-Fi, så man kan styre dem fra sin telefon og f.eks. lave ugeplan der passer med ens rutiner. De fleste har også fugtmålere, så når den relative fugtighed kommer over et hvis niveau, så sætter de fuld tempo på ventilationen, indtil luftfugtigheden er kommet ned under niveauet igen. De er billige og kræver ikke rør i kælderen(vi sælger og monterer mange tusind hver år).

Fugt i kælderen

En vis mængde fugt i kælderen er næsten uundgåeligt, da jorden omkring kælderen er fugtig/våd og langt hovedparten af alle kældre ikke er helt tætte.

Derfor er fugt i en kælder et spørgsmål om hvordan man bedst håndterer det.
For at komme i gang, er det vigtig, at man få målt fugtighedsniveauet i kælderen. Derefter kan man lave en plan for hvordan man får en tør kælder.

Vægge i kælderen

Meget af fugtigheden i en kælder kommer fra væggene. Hvis væggene ikke får lov til at komme af med fugten, så bliver væggene opfugtede. Fugtigheden kan nedbryde væggene og bevæge sig op i dem, hvor den kan får kontakt med træværk og evt. de bærende bjælker. Det danne en god grobund for svampevækst. At udbedre det kan hurtigt blive meget dyrt.

Kældervægge ser mange gange grimme ud, bl.a. pga. at når de bliver opfugtet, så kommer der saltudtræk, skjolder, pudsen og malingen skaller af. I mange kældre har man forsøgt med at sætte plader eller malet med plastmaling, der har gjort det hele værre, fordi det har forhindret væggene i at komme af med fugten og dannet gode vækstbetingelser for svampe som f.eks. skimmelsvamp.
Hvis væggene er pæne og kalket, så kan man male med kalkmaling, efter man har repareret dem. Hvis de ikke er malet, så anbefaler vi en silikatmaling, der er diffusionsåben, så fugten kan komme igennem.

Har væggene alle eller mange af de normale problemer, så anbefaler vi at man isolere dem med kalciumsilikatplader der har en række gode egenskaber: De isolere, er meget diffusionsåbne (så fugten kan komme igennem), er uorganiske og hæmmer skimmelsvampevækst og så kan de bruges til at danne en flot ny vægoverflade.

Gulve i kælderen

I mange ældre kældre er der brugt beton af ringe kvalitet. Man har sparet på cementen, fugt/radonsikring og armeringen mm.. Det har givet betonkældregulve der er porøse med mange revner. Når gulvet er af dårlig stand, giver det mulighed for fugt og vand, samt radon kan stige op.

For at gemme gulvene, så har mange lagt et organisk lag oven på, som tæpper, vinyl, laminat, træ eller andre organiske gulve. Det giver mange gange en rigtig god grobund for skimmelsvamp og bør fjernes hvis kældergulvet ikke er helt tørt.
Det kan være svært at give generelle råd om hvad man skal gøre ved et kældergulv.

Den bedste løsning er som regel at fjerne det gamle gulv, grav ekstra ned til øget loftshøjde, isolere, fugt/radon beskytte, varme i gulvet, støbe og læg fliser. Det er klart den bedste løsning, men også den dyreste.
Der findes også en række løsninger der kan være rigtig gode, men ikke så dyre.

Radon

Radon er en af de store årsager til lungekræft. Cirka 9% af alle tilfælde af lungekræft i Danmark kan tilskrives den radioaktive gas, der siver op i vores huse fra jorden. Da kældre har den største berørings med jorden, er det der radongassen siver ind(hvis huset har en kælder).

Det først man skal gøre, er at finde ud af, om man har et forhøjet radonniveau. Vi har købt et stort antal digitale radonmålere, som vi låner gratis ud.
Har man et forhøjet radonniveau, så kan det løses på to måder. Enten ved at forhindre radonen i at komme ind i kælderen eller ved at ventilerer kælderen bedre, så radonniveauet bliver nedbragt.

I praksis, så kan næsten alle kældre med forhøjet radonniveauer, nedbringes til et lovlig niveau, ved at bruge varmegenanvendelsesventiler. Det har den fordel, at det også nedbringer fugtighedsniveauet, varmeregningen og giver frisk luft i kælderen på samme tid. Det er dog også en god ide, at gå kælderen igennem for revner og utætte rørgennemføringer mm. hvor radongassen kan sive op igennem.

Skimmelsvamp i kældre

Skimmelsvamp findes overalt i naturen og derfor også i vores hjem. Vi kan med andre ord ikke holde skimmelsvampespore ude. Det vi kan gøre, er ikke at give skimmelsvampen betingelser, hvor den kan vokse. Skimmelsvampen har brug for organisk materiale og fugt til at vokse.

I de fleste hjem kan man finde skimmelsvamp periodevis i f.eks. de nedre hjørner af vinduerne, hvis der dannes kondens(prøv at tage og køre en hvid klud i hjørnet, hvis den bliver sort, så har du nok skimmelsvamp der). Det kan vaskes af og giver som regel ikke de store problemer. Det der giver store problemer, er hvis store kolonier af skimmelsvamp får lov at vokse og man er uheldig, at det er en af de giftige arter. Da de fleste kældre får tilført fugt ude fra jorden, så kan du let skabe en stor koloni af skimmelsvamp ved at:

• Hold en luftfugtighed på over 70%
• Spær gerne fugtigheden inde ved at lægge et lag, af f.eks. plastmaling, filt/væv/tapet, gipsplader/isolering, tæpper, linoleum mm. på gulve og vægge, der holder på fugten og tilføjer organisk materiale
• Undgå ventilation, da det nedbringer luftfugtigheden
• Undgå varme i kælderen, da det nedbringer luftfugtigheden (det øger også væksthastigheden, men udtørre normalt skimmelsvampen)

Hvis du ikke ønsker en stor koloni af skimmelsvamp, så er det selvfølgelig godt at undgå ovenstående. Der findes forskellige test af skimmelsvamp, der tester om der er skimmelsvamp og hvilken slags skimmelsvamp det er. Nogle former for skimmelsvamp er farligere end andre.

Normalt kan man lugte skimmelsvamp. Der er en syrlig lugt, som mange betegner som lugten af indelukkethed, kælder eller sommerhus.

De juridiske aspekter af kældre

We are not lawyers, but we often get questions about the law in connection with basements. Since rules often dictate the solutions that are optimal, it is important to know the rules in order to understand why basements are the way they are and which solutions you can choose from. Eg. when large parts of Østerbro in Copenhagen were built, a floor below ground level was not included in the built-up percentage. Therefore, houses on Østerbro do not have a fifth floor. The top floor is the 4th floor. On the other hand, you have to go down a few steps to get to what is elsewhere the ground floor. Beneath this there is often a lower cellar.
Today it is a basement , if the floor is below ground level/terrain. If there is less than 1.25 meters between ground and ceiling, then the basement is not included in the built-up percentage . In order for a basement to be approved for habitation without a dispensation, a wall must be above ground and at the same time have 2.3 to the ceiling, as well as a lot of other rules .

You are welcome to build bathrooms in basements , but living rooms are not allowed unless they are approved for habitation (this rule is often ignored if it is the owner or his family who use the basement ).

If your basement is approved or previous regulations, then e.g. a basement below ground must be approved for habitation.

Below you can read articles that answer common questions in connection with basements. If you have any specific questions in connection with your basement or any questions we need to answer, you are welcome to write or call us.