Din kurv

Ring til os: 70 50 50 51

Gratis rådgivning

Montering af decentral ventilation

Montering af decentral ventilation

Næsten alt decentral ventilation med og uden varmegenindvinding foregår ved at bore et hul i ydermuren, installere et rør og placerer ventilationsanlægget inden i røret. Der er derfor ingen rør der skal føres rundt i dit hus/lejlighed og derfor er decentral ventilationsanlæg særligt velegnet til ældre huse, der ikke er født med et ventilationsanlæg med varmegenindvinding.

Det lyder meget let, men der er en række ting, der kan gå galt og noget man helst vil undgå. Lad os prøve at gå de vigtigste ting igennem for montering af decentral ventilation.

Hvorfor vælger danskerne os til at montere deres decentrale ventilationsanlæg?

Vi har igennem mange år været den virksomhed, som både har monteret og solgt flest decentrale ventilationsanlæg. Det gør vi, fordi vi leverer den bedste kvalitet til den billigste pris.

Hvordan får man den bedste kvalitet?

Der er en række trin, der skal gennemføres for at opnå den bedste kvalitet.

Rådgivning

Det er vigtigt at identificere hvilke problemer, som du og dit hus har.

Problemer fra huset og omgivelserne

De mest almindelige husproblemer i Danmark stammer fra:

Det er alle problemer, som skal løses, så hurtigt som muligt. Ventilation kan enten løse problemet eller er en del af løsningen. Vi har renoveret kældre i over 20 år og ved derfor hvordan man løser disse problemer under vanskelige forhold.

Problemer fra brug af huset

Din families adfærd kan også give problemer. De mest almindelige er:

  • Fugt: Madlavning, tørring af tøj og badning mm.
  • CO2: Alle mennesker og dyr udleder CO2. Hvis koncentrationen bliver for stor, så giver det hovedpine. Det sker gerne med mange mennesker og dyr på et lille område med dårlig udluftning (stuer, værelser og soveværelser).
  • Giftige dampe: Der kommer fra maling, nye møbler, plastik, tøj, byggematerialer og meget andet.
  • Lugte: Madlavning, planter, dyr og mennesker mm. udskiller lugte, der ikke altid er behagelig.

Disse problemer betyder meget for hvor godt mennesker kan lide at være i et hus. Lugte og fugt kan vi fornemme med det samme. Hvor CO2 får man hovedpine af, når koncentrationen bliver alt for høj og de fleste mennesker får det skidt af en lavere CO2 koncentration end den de får hovedpine af.
De giftige dampe kan man også få hovedpine og dårlig mave af ved meget høje koncentrationer, men hovedeffekten sker ved de langsigtede effekter på helbredet.

Støjproblemer

Kunder er generelt bekymret og har spørgsmål om:

  • Hvor meget larmer ventilatorerne indendørs?
  • Hvor meget larmer ventilatorerne udendørs?
  • Hvor meget støj kommer gennem ventilatorerne udefra og ind?

Det er alle spørgsmål, der er meget svære at svare på generelt. Ikke kun fordi, når man giver et så præcise svar som muligt, så er der altid nogle, der kan måle noget, der er værre. Derfor holder vi os til personlig vejledning, hvor man kan tage højde for placering af ventilation, benyttelse af rummene og hvor eksterne støjkilder kommer fra mm.

Dog kan vi sige, at folk ikke oplever nævneværdige gener ved at ventilatoren laver støj udendørs og der kommer støj udefra og ind. Dog kan der være gener, hvis man vælger at installere for få ventilatorer og derfor er nødt til at køre dem på et for højt niveau, der larmer mere. Ingen klager over at have fået for mange ventilatorer installeret.

Placering og antal af ventilatorer

Det helt store spørgsmål, som langt de fleste af vores kunder har, er hvor den optimale placering af ventilationen skal være og hvor mange ventilatorer de har brug for.

Det eneste man kan se af den decentrale ventilation med varmegenindvinding er stormskærmen. Det koster lidt mere at få en farvet stormskærm, men det ser bedre ud i mange tilfælde.

Det er der selvfølgelig ikke noget entydig svar på, men der er nogle løsninger, der er meget bedre end andre og der er en række faktorer, der er vigtig at tage med i betragtningen, når man besvare spørgsmålet:

  • Hvor meget luft skal man udskifte. Er det optimalt at udskifte luft kraftigere og dermed larme mere, når der ikke er nogen i de rum?
  • Hvor præcis kan montøren bore og kan de på forhånd måle om der er vandrør og ledninger i væggen(det kræver dyrt specialudstyr)?
  • Dilemmaer: Kan man ventilere lidt mere i et rum for at ventilere lidt mindre i et andet rum? Hvad betyder det at have ventilatoren til venstre eller til højre?
  • Hvad er vigtigst: At spare penge på at sætte færre ventilatorer op eller få mindre støj og spare på varmeudgifterne?

Hvis du ringer til os, så prøver vi efter bedste formåen, at guide dig til den bedste løsning til dit hus og præferencer.

Hvilken model ventilator er bedst og billigst?

Der kommer nye modeller til hele tiden, så de skifter tit til at være bedst. Fordi vi monterer og sælger så mange ventiler, så kan vi forhandle nogle gode priser til vores kunder. Det skifter gerne fra uge til uge, hvilken ventilator der er mest fordelagtig for de fleste. Der er dog tit special forhold, der gør nogle ventilatorer mere velegnet til nogle af vores kunder.
Mange af vores konkurrenter sælger kun et brand og få modeller. Det gør at de tit ikke få det brand og model der er mest optimalt til deres kunder.

Information

Vi gør meget ud af at give gratis ekspertrådgivning per telefon, komme ud og levere ekspertrådgivning ved kunden, når der er behov for det og skrive artikler og lave video der forklarer og løser mange af problemerne.
Det er selvfølgelig ikke gratis, men da en meget stor del af dem der besøger vores site vælger at købe i vores shop og/eller får monteret deres ventilatorer af os, så kan vi bruge vores marketings penge på at rådgive og derved forhindre dig og andre i at få lavet forkerte løsninger.

Montering

For at få en optimal ventilationsløsning er der mange ting der skal være i orden.

Støv og oprydning

Vi lægger stor vægt på at efterlade ingen eller næsten igen spor efter vi har været der. Det gør vi ved at dække grundigt af, bore udefra og gerne uden brug af vand. Det efterlader gerne lidt borestøv udvendigt, som vi ikke får med ved vores afdækning og efterfølgende fejning/støvsugning. Vi har selvfølgelig også støvsuger på vores boremaskiner, hvor det er muligt.

De af vores kunder, der har benyttet andre montører, fortæller at de ikke forstår, at de spare 10 minutters afdækning, som så giver dem 20 timers rengøring. Mange montører har heller ikke måleudstyr til at kunne placerer en meget præcis boring indendørs, når man starter udendørs. Derfor er de nødt til at bore indefra og ud. Det giver meget mere støv indendørs end at bore udefra og ind, samt forsegle der hvor hullet kommer ind af med plastik.

Vi dækker gerne af indendørs, så der ikke kommer noget borestøv fra de store huler, med en plastikpose med beskæringstape. Her er det vist hvor vi har løsnet posen, så man kan se hulet.

Opmåling

Vi har elektronisk måleudstyr, som vi placerer en enhed indendørs, og så kan vi placere den anden enhed udendørs.

Derved kan vi bestemme præcis hvor hullet kommer indendørs, når vi bor udefra og ramme vores lufttætte afdækning indendørs.
Det er også vigtigt at hullet har den rigtige hældning.

Mange vægge indeholder vandrør og ledninger. Det måler vi selvfølgelig for, så vi ikke rammer dem.Tit går det ikke galt, hvis man ikke tjekker for skjulte rør og ledninger, men når det gør, så har det store konsekvenser.
Så er det selvfølgelig også vigtig at placeringen passer til omgivelserne, hvor der er mange forhold, der skal tages med i betragtning.

Boring

Når man skal bore et stort hul i beton, jernarmering, granit og mursten mm., hvor decentral ventilation skal kunne være i, så kræver det tit specialværktøj og mange års erfaring. Konsekvenserne af fejl er store og nået vi kun vil opleve meget sjældent.

Hvis man er god til at bore, så kan man også komme tættere på loftet i en kælder, mellem f.eks. rør og komme ud gennem fliser på et badeværelse.
I ganske mange tilfælde opnår man mindre skader og oprydning ved ikke at bruge vandkøling og i nogle tilfælde at håndholde boremaskinen. Vi har mange forskellige diamantbor med, for selv om vi har flere årtiers erfaring, så kan f.eks. stenene i betonen betyde, at et bor ikke kan komme igennem, hvor et andet klarer det meget bedre. Det er ikke unormalt at vi prøver 4 bor, før vi finder det rigtige.

Installation af ventilatoren

Installationen af en ventilator med varmegenvinding kræver, at det ligger i et rør med fald ud af, så kondensvandet løber ud og ikke ind i huset.
Så skal de enkelte dele samles inde i røret, der skal sættes stormskærm op udendørs og betjeningspanel op indendørs for de fleste modeller.

El tilslutningen skal godkendes af en autoriseret elinstallatør for, at det er lovligt og man bevare garantien for ventilatoren.
Der er en del tilpasninger for at funktionen er optimal og at den sidder og ser ud som den skal.

Special løsninger

Hvis man spørger mange af vores konkurrenter, så kan man ikke opsætte decentral ventilation med varmegenindvinding under jordniveau. Det har vi gjort med success i mange år. Vi har importeret nogle små lyskasser med dræn i bunden, som løser problemet.

Vi har selvfølgelig også andre gennemprøvet løsninger til de problemer, som man finder i de danske huse.

Indstilling og instruktion

Afhængig af brand og model, er der forskellige muligheder for at indstille og optimere driften. Nogle anlæg kan synkronisere ind og udsugningsintervallerne. De modeller med wifi har en app hvor man kan indstille ventilationen fra sin mobil, når man har adgang til internettet. Man kan lave ugeprogrammer, hvor man udlufter, når der er brug for det og lave evt. ekstra grundudluftning, når man ikke er hjemme. Man kan få ventilationsanlægget til at være stille eller larme ekstra når der f.eks. er X-faktor.
Vi indstiller ventilationsanlægget, viser jer hvordan det virker og giver jer råd til den mest optimale drift.

Oplevelse

Vi ved godt, at I ikke bestiller vores service for, at vi skal komme for at støje, støve og hyggesnakke over en længere periode.

Vi forsøger og lykkes med i langt de fleste tilfælde at:

  • Kommer og færdiggøre arbejdet samme dag
  • Støver stort set ikke indendørs og meget begrænset udendørs
  • Vi har optimeret placering efter dit hjem og præferencer
  • Vi anbefaler den bedste ventilator til dig og dit hus
  • Vi monterer ventilatoren, som den skal monteres og bevare garantien
  • Vi indstiller ventilatoren og instruerer dig

Hvis du vil vide mere om, hvilken løsning der er bedst for dig, så er du altid velkommen til at ringe til os på tlf. 70 50 50 51. Du kan også udfylde kontaktformularen, så ringer vi til dig.

Hvad siger vores kunder på trustpilot

Skal vi ringe til dig?

Udfyld kontaktforumlaren, så ringer vi dig op til en uforpligtende samtale.