Montering og opsætning af Multipor?

Opsætning af Multipor

Trin 1: Klargør væggen.

Trin 2: Ret væggen op. Ujævnheder på væggen bør ikke være mere end 15mm. Tag forhøjninger af med slibebræt, slibekop mm. og brug multipor letmørtel eller hydraulisk tørmørtel til at lægge på.

Trin 3: Udlæg Multipor isoleringsstrimmel (til 60 & 80 mm. & 100 mm. plader) mellem gulv Multiporpladerne.

Trin 4: 20 kg Ytong Multipor Letmørtel blandes med 8 liter vand, giver i alt ca. 30 L mørtel, hvilket normalt er nok til 6 m2 med 5 mm tykkelse.

Trin 5: Påfør Multipor letmørtel i et tyndt lag på selve bagvæggen. Herefter påføres letmørtel på multiporpladerne med en 12 mm. tandspartel. Brug evt. en ytong pande for let afmåling af mængden.
Påfør ikke letmørtel på siderne.
Tip: Hvis vægge har større ujævnheder, så brug en større tandspartel til at udligne ujævnhederne.

Trin 6: Multiporpladen skubbes på plads. Skub pladen på tværs af klæbestriberne, dermed sikrer man, at hele fladen har mørtel i en jævn tykkelse.
Pladerne skal være fuldlimet og i fuld kontakt med bagmuren.
Første række placeres forsigtigt og skal udlignes i forhold til gulvhøjden.
Efterfølgende rækker placeres i forbandt.

Trin 7: I vinduer og døråbninger sættes lysningsplader hvis der er plads. Lade vægpladerne gå lidt ud og så sætter en lysningsplade mellem dør/vindueskarm og multipor pladerne.

Trin 8: Væggen planslibes til den er ret og plan med et slibebræt. Overfalden børstes herefter fri fra slibestøv.

Trin 9: Påfør Multipor letmørtel med en 12 mm. tandspartel i et jævnt lag (5-6mm.). Ytong armeringsnet glittes 1/3 ind i overfladen. Nettet skal have et overlap på 10 cm. 
Hjørner ved døre eller vinduer påføres en beskyttende hjørneskinne med net. 

Trin 10: Når armeringslaget er optørret påføres et tyndt lag (1-2mm.) mørtel, som glittes med et plastbræt. Brug Multipor letmørtel for et lidt strukturet eller Multipor Finpuds for en ekstra fin afslutning.

Trin 11: Overfladen filses herefter med et fint og opskåret skumbrædt. 
Et glattere udtryk opnås ved at anvende plastflisebræt.
Tørretid: 1 døgn pr. mm. puds ved 20 grader.

Trin 12: Væggen skal nu grundes og males med silikatmaling. Male først en gang med en dybdegrunder (ca. 12-15 m2 pr. liter) og to gange med silikatmaling (ca. 3-3,5 m2 pr. liter til 2 gange maling).

Brug vores multipor beregner til at regne ud hvor meget materiale du skal brug og hvad det koster. Vi hjælper også gerne med råd og vejledning.