Hvordan får man en tør kælder?

Det gør man ved at at forhindre at fugt kommer ind i kældren eller sender den fugt der kommer ind i kælderen ud.

Det vidste du nok godt. Så spørgsmålet er, hvordan får du billigst forvandlet din fugtige kælder til en dejlig varm tør kælder. Lad os starte med de billigste løsninger, som gør den største forskel.

Ventilation

Ventilation i en kældre er en nødvendighed. Det er den fordi den lægger ud til jord. Jord giver en øget fugtpåvirkning og indsivning af radongas. Nogle kældre er lavet så godt, at der ikke er nogen nævneværdig fugt- og radonpåvirkning, men hvis det var tilfælde for din kældre, så var du nok ikke i gang med at læse denne side. Selv om det var tilfældet, så skulle du stadig af med fugt fra vasketøj, bad og den fugt mennesker selv udleder mm. hvis du vil bruge den til beboelse og undgå hurtig nedbrydning.

Hvordan virker ventilation i en kælder?  

Luft kan optage mere vand jo varmere luften er. Ved at suge kold luft ind og varme det op, så vil luften optage vand fra kælderen. Du kommer af med fugten ved at sende luften ud af huset. Den lavere luftfugtighed gør at du kan tørre kælderen ud, så skimmelsvamp ikke kan gro og saltudtræk, skjolder mm. bliver forhindret.

Hvis der ikke er varmere i din kælder end udenfor, så virker det ikke så godt at ventilerer. Der findes dog løsninger på det.

Det er ikke kun for at spare på varmeregning, at du skal bruge et ventilationssystem der genanvender varmen, men også for at holde kælderen varm, så du kan få fugtigheden væk.

De fleste folk ser en stor dyr kasse med en masse rør rundt i huset/kælderen for sig, når man taler om ventilation med varmegenanvendelse. Det behøver dog ikke at være tilfældet. Der er udviklet små moderne ventilationsanlæg der kan indsættes inden i væggen med varmegenanvendelse. 

De fungere ved at man varmer et varmelegeme op, når man blæser luften ud. Det samme varmelegeme kommer den friske luft, man suger ind, forbi og bliver varmet op. En cyklus fungere ved at man blæser luft ud i 70 sekunder og så suger luft ind i 70 sekunder. Metoden er meget energieffektiv, støjsvag, man slipper for de store kasser og mange rør og det er en billig løsning. Vi ved dette, da vi er den virksomhed i Danmark der sælger og monterer flest af disse varmegenanvendelseventiler.

En varmegenanvendelseventil kan også monteres under jordniveau med en af vores ventilationsskakter

Kældervægge

Kældervægge kan give kontinuerligt arbejde i mange år og være en evig frustration i en fugtig kælder, hvis man forsøger at holde dem pæne. Langt de fleste kældervægge skal afgive fugt, afholder man dem fra det, så vil væggenes fugtindhold stige og vandet vil bevæge sig op i væggene til de kan komme af med fugten. Det er uheldigt hvis fugten bliver udskilt i etageadskillelsen, især hvis den er lavet af træ, da det let kan give svamp og råd. Men også et problem hvis fugten fortsætter op i stueetagen. Det kan hurtigt blive meget dyrt.

Der er dog en enkelt løsning, der giver et godt indeklima, isolere og giver nogle rigtig pæne vægge. Hvis man klæber kalciumsilikatplader fra f.eks. SkamoWall eller Multipor der er diffusionsåbent, så får man en overflade der er pæn, jævn, isolere og som kan transporterer fugt ud fra væggen. Fugten fra væggen kan man så få ud af huset ved ventilation.

Kan man ikke lave en væg, der er isoleret med glasuld/rockwool og gips i kælderen?

Jo det er en billig og hurtig løsning. Problemet er bare, at hvis ydervæggene afgiver fugt, så giver det gode betingelser for skimmelsvamp, der vil fylde kælderen med skimmelsvampespore og gøre den sundhedsskadelig at opholde sig i.
Hvis man få en vandskade, så er man også mange gange nødt til at skifte gipsvæggen. Vi vil aldrig anbefale en gipsvæg i en kælder. Vi anbefaler, at bruge materialer, der tåler vand i kældre. Det betaler sig i længden.

Hvis man isolere kældervæggene med diffusionsåben kalciumsilikatplader, så får man varme vægge. Mange har problemer med kondens på deres kældervægge. Det opstår ved, at luften bliver kølet ned, når den rammer væggen og luften kan, så ikke holde mere fugt og så dannes “dug”. Det er særligt et problem i hjørner, hvor to vægge mødes og der er ekstra koldt og fugtigt. Problemet løses med korrekt isolering og udluftning.

Maling

Hvis du maler væggene i en kældre, så skal du vælge en diffusionsåben silikatmaling, så fugten kan komme ud og du slippe for maling der skaller af. Det gælder også hvis man bruger kalciumsilikatplader fra f.eks. SkamoWall eller Multipor

Silikatmaling kan være meget dyrt og det afholder mange fra at vælge det i forhold til almindelig maling. Vi har valgt at sælge billig kvalitets silikatmaling, så du ikke har nogle undskyldning for ikke at vælge den bedste løsning første gang.

Større problemer i kælderen

Nogle gange er vandtrykket, så stort fra det omgivende jord, at man er nødt til isolere, vandtætte og lægge omfangsdræn udvendigt på kælderen. Det er en dyr løsning, så det er som regel fornuftigt at undersøge om det er nødvendigt. Vandet kan også komme fra en utæt brønd/rør, nedløbsrør der bare er ført ned til jorden eller noget helt andet. Vi kommer gerne ud og undersøger, hvordan det står til, grunden til problemerne og de bedste løsningsmuligheder. Det hjælper meget at have de rigtig måleinstrumenter til f.eks. at måle fugtighedsniveauet forskellige steder i muren, for at anslå problemets omfang og årsag, samt at have en lang teoretisk og praktisk erfaring, så vi med sikkerhed kan genkende problemer, deres årsag og hvad der har hjulpet i lignende tilfælde.       

Gratis rådgivning

Har du problemer med fugt i din kælder, så er du velkommen til at ringe til os og udnytte vores mange års erfaring med at afhjælpe fugtproblemer i danske kældre.