Hvilken ventilationsanlæg er det bedste?

Det er det ventilationsanlæg som passer bedst til dit hus/lejlighed og dine præferencer.

Der findes virkelig mange slags ventilationsanlæg og de bliver produceret forskellige steder, i forskellige kvaliteter, med forskellige features og udsende.

Lad os her gå igennem de forskellige ting du skal tage stilling til, når du skal vælge et ventilationsanlæg og de bedste muligheder lige nu. Vi begrænser os her til ventilationsanlæg til huse, lejligheder og kældre.

Hvilke problemer skal dit ventilationsanlæg løse?

Der er to slags problemer: Dem der skal løses hurtigst muligt og dem der vil forbedre indeklimaet, men man godt kan overleve uden.

Alvorlige problemer med indeklimaet:

  • Forhøjet radonniveau
    Radonstråling er kortrækkende og meget koncentreret. 4 cm. luft eller de døde hudceller kan stoppe strålingen. Men kommer radongassen først ind i lungerne, er der ikke noget der kan stoppe den og de kan gøre stor skade. Derfor giver et forhøjet radonniveau en øge risoko for lungekræft, især for rygere. God udluftning i den underste etage i huset plejer at løse problemet.
  • Skimmelsvamp
    Skimmelsvampspore findes overalt. For at gro kræver det organisk matriale og en fugtighed på over 70%. Ved at holde en lav luftfugtighed, så kan du forhindre at der gror skimmelsvamp. Du skal være opmærksom på at hjørner der peger udad er mest udsatte. Derfor kan de godt kræve en væsentlig laver luftfugtighed end 70% for at forhindre at fugtigheden stiger i de mest udsatte hjørner.  
  • Svampeangreb
    Svampe vokser for det mest i træ der er fugtigt. Ved at ventilere kan du hive fugtighed ud af træ og andre bygningsmatrialer, så svampe ikke kan vokse. Det er særligt vigtigt at gøre om vinteren hvor man kan sende tør udeluft, man kan fylde med fugtighed og sende ud igen. 
  • Forhøjet luftfugtighed
    – Skaber grobund for skimmelsvamp og andre svampe 
  • Forhøjet fugtighed
    – I f.eks. kældre, så kan der trænger fugt udefra ind gennem væggene. Det kan være meget omkostningsfuldt at forhindre det. Ved at ventilere så kan man sende fugten ud igen.

Generale indeklimaproblemer:

  • CO2/Hovedpine
    – Mennesker og andre dyr forbrænder ilt og udleder CO2. Et menneske forudrener ca. 25 m3 luft i timen over grænseværdien på 1000 ppm. Når man kommer over grænseværdien får mange hovedpine og koncentrationsbesvær. De fleste kender det fra soveværelser, klasseværelser og kontorer uden tilstrækkelig ventilation.
    Hvis man holder CO2 nede, så holder man også andre afgasninger fra mennesker nede:-) 
  • Pollealegi
    – Mange lider af pollenallergi. Pollen kommer ind når man ventiler sit hjem. Gør man det med et ventilationsanlæg, så kan man sætte et pollenfilter i og derved kraftigt reducere antallet af pollen i hjemmet. Mange pollenallergier beskriver at de kan blive helt fri for symptomer.    
  • Afgasning
    – Meget, stof, plastik, maling, lak, møbler, madlavning osv. udsender giftige stoffer. Ved at ventilere, så kan man holder niveauet nede.
  • Lugt
    – Alle kender fornemmelsen af at komme ind i sit eget eller andres hjem og det lugter. Det fleste ønsker en lugtfri eller et hjem der lugter af frisk luft.

Mange undervurderer omkostningerne ved dårlig ventilation. Man har en tendens til kun at tænke på de penge man spare på varmeregningen med varmegenindvinding. Godt nok kan besparelsen på varmeregningen betale ventilationsanlægget, men det er kun småpenge i forhold til de omkostninger man ellers kan få. Følgerne ved et hus der bliver opfugtet, kan gå fra at det skal rives ned, til en mindre renovereing/rengøring.
Det er særligt svampeangreb der er meget omkostningsfuldt at udbedre. Hvis man skal skifte de bærende trædele i et hus. Et stor skimmelsvampeangreb kan også betyde at man skal smide tøj, møbler gulve og vægbeklædning mm. ud. 

Det de fleste glemmer er hvilken begrænsning et dårlig indeklima kan betyde for ens liv. Er man meget syg og dermed ikke bliver forfremmet eller måske fyret. Får ens børn dårligere karakterer og derfor ikke de muligheder, som de har potentiale til. For slet ikke at tale om ens personlige liv. Er man altid veloplagt og føles ens hjem til at være et godt sted at besøge, så tilbyder de mennesker man møder bare nogle bedre muligheder.

Hvordan sætter man egentlig en pris på at mindske chancen for at dø af lungekræft pga. radon når man er 60 år i forhold til at blive 90 år?

Før du går videre så læs overstående igennem igen og noter hvilke af disse ting der er vigtig for dig.

Hvilke hus/lejlighed/kælder har du og hvordan bruger du det?

Til at starte med, så er det en god ide at regne ud hvor mange m3 luft man har. Det regner du ud ved at tage hvor mange kvardrameter dit hus er og ganger med lofthøjden. F.eks. 120 kvm * 2,8 meter = 336 m3. 

Bygningsreglementets vejledning om ventilation foreskriver et grundluftskifte på 0,30 l/s pr. m². Det svare ca. til at luften skal skiftes mindst hver anden time. Hvis man ikke har problemer med fugt, så kan minimumsventilationsbehovet nedjusteres til at luften skal udskiftes hvert 4. time i de perioder hvor bygningen ikke bliver brugt. 

Man skal huske på at det er minimumskrav. Vi har aldrig mødt folk der mener at de har fået et for stort ventilationsanlæg installeret, hvor der mange der har fået installeret et for lille ventilationsanlæg. 

Der er fordi et ventilationsanlæg der køre tæt på maksimum larmer meget, har dårlig varmegenindvending, går hurtig i stykker og frisk luft er bare ikke noget man får nok af, da de færreste er glade for hovedpine, koncentrationsbesvær, lungekræft, skimmelsvamp, renoveringsprojekter pga. svampeangreb, indelukkerthed og uoplagthed mm. som følger med luft der ikke bliver skiftet.

CO2 mm.

Hvis vi ser borte fra problemer med fugtighed et øjeblik, så er det særligt rum med mange mennesker i og soveværelser der giver problemer. Lad os regner lidt på det. Et soveværelse på 12 kvm. med 2,8 meter til loftet har 33 m3 luft. Er der to mennesker der sover der og de hver forurener 25 m3 luft med CO2 i timen. Så med et luftskifte på 50 m3/1,5 gange i timen, så holder vi os på grænseværdien. De fleste vil nok fortrække ikke at ligge i luft, der ligge lige på grænseværdien af hvad der anbefales. Så 3 gange mere udluftning end anbefalet og de fleste ville nok fortrække 6 gange mere udluftning.
Tit er der også et problem med børne/ungdomsværelser, hvor en lukket dør uden ventilation giver et dårlig indeklima i løbet af natten. 

Andre rum uden tilstrækkelig ventilation kan tit også give en tung luft, hvis der er mange mennesker. Hvis man har vænnet sig ventilation i sit hjem og det er slået fra, så opdager man hurtigt hvor tung luften bliver.

Luftfugtighed, skimmelsvamp og svampe mm.

Et hus der bliver opfugtet er en opskrift på ulykker. Tit høre vi folk sige, at man i mange år ikke har haft ventilation og klaret sig fint. Det skyldes, at i gamle dage var husene utætte over det hele. Det nærmest blæste igennem døre og vinduet og ventilationen blev klaret med brændeovnen, der sendte store mængder luft op gennem skorstenen. Når man så har købt et nyt hus eller sat nye døre og vinduer, samt tætnet sit gamle hus, så kan fugtigheden ophobe sig i huset. Den bedste måde at tænke på det er som en langsom vandskade. Hvis man ikke ventilere og samtidig skaber fugtighed ved almindelig brug, så kommer der skimmelsvamp og evt. svamp. Langt de fleste forsikringer dækker ikke skader pga. manglende ventilation, fordi de ikke er sket ved en pludselig hændelse. 

Hvor kommer fugt fra:

  • Madlavning
  • Tørring af tøj (½ liter pr. 1 kilo tøjvask)
  • Badning
  • Fordampning fra mennesker (2 liter pr. dag) og dyr
  • Opsivende fugt fra omgivelserne      
  • Utætte vand/afløbsrør

Hvor de første fire punkter kan overskues rimeligt let, så glemmer mange, fugten der kommer fra jorden omkring huset, indtil skaden er sket. Den er som regel let at se i en fugtig kælder, ved at væggene har fugtskader i form af skjolder, saltudtræk og puds der er skaldet af, men det er særligt den sødlige lugt der afsløre at der gror skimmelsvamp. Med tilstrækkelig ventilation kan de fleste kældre udtørres. 

Har man et ældre hus uden kælder, så ligger der mange gange et jordlag under ens gulve, hvor der for det mest bliver frigivet fugt. Den fugt skal ventileres væk.

I en lejlighed er det mest den fugt som beboerne skaber, især hvis de ikke bor på den nederste etage. Her er det vigtig at se på hvor mange beboere der er, hvordan og hvor meget fugt de skaber.  

Hvilke slags ventilationsanlæg kan jeg vælge mellem?

Der er to slags ventilationsanlæg med varmegenindvinding. Den ene er den klassiske hvor man har en central enhed, som man fører ventilationsrør ud fra. Den anden er en decentral enhed som sættes i ydervæggen og hele ventilationsanlægget sættes ind i væggen. Lad os gå igen fordel, ulemper og hvornår de forskellige anlæg bruges.

Villaventilationsanlæg med varmegenindvinding

Et villaventilationsanlæg består af en stor kasse, hvor brugt og frisk luft passere hinanden, så varmen fra den brugte luft kan overføres til den friske luft uden at de er i kontakt med hinanden. Der er 4 udgange til kassen:

  1. Der suger frisk luft ind ude fra
  2. En der puster brugt luft ud
  3. En der puster frisk, men opvarmet luft ind i huset
  4. En der suger brugt luft ud fra huset

I kassen har man et par filtre og kan tilføje et pollenfilter.

Hvad er fordelene?

  • Kan bygge det ultimative ventilationsanlæg
    – Er penge ikke noget man tænker over, så kan man bygge det perfekte anlæg med varme, køling, fugtstyring, radonmåling og en masse andet.
  • Motorlarm
    – Hvis man placerer den centrale enhed på f.eks. et ubenyttet loft og sætter tilstrækkelig mange lyddæmpere på, så kan man næsten ikke høre det.
  • Pollenfilter
    – Jo større anlægget er, jo større er mulighed for at få et godt pollenfilter
  • Styring
    – Kan indreguleres, så der kan skrues op og ned for luftstrømmene i de forskellige rum
  • Skjult
    – Hvis man har et loft(eller gulv) til at skjule rørene, så er det kun de to gennemføringerne i taget og ind og udblæsningsventiler man kan se. 

Hvad er ulemperne?

  • Det er som regel en dyre løsning end et-rums-ventilations
    – Alle de forskellige ventilationsrør, lyddæmpere, nipler/muffer, lyddæmper, ventilationsbøjninger, t-stykker, reduktioner, ophæng/bæringer, ind/udblæsningsventiler, taghætter, spjæld, isolering mm. og montering af det kan hurtigt løbe op i mange penge. Derfor kan der være en tendens til at mange udbydere sælger anlæg der er for små og larmer, fordi der er for få lyddæmpere mm.
  • Tager meget plads
    – Når der skal rør rundt fra en central enhed kan det hurtigt tage meget plads. Derfor ses en central ventilationsenhed mest i villaer med uudnyttet loft, nye villaer eller hvor man alligevel er ved at renovere, samt steder med meget stort ventilationsbehov. Hvis der skal bygges kasser rundt om rørene, så kan det være dyrt. 
  • Lammer
    – Det kan både være støjen fra ventilationsenheden der ikke er dæmpet tilstrækkelig, larmen fra rørene hvor luftmængden er for stor i forhold til rørdimitionen og larm fra rum til rum gennem ventilationsrør der er udæmpet.
  • Rengøring
    – Ventilationsrør skal renses indvendigt. Det kan være svært og omkostningsfuldt at gøre.
  • Kompliceret
    – Der er mange ting der kan gå galt og det kan være besværligt at skifte anlæg og rør mm. Et decentralt ventilationsanlæg kan skiftes på få minutter.
  • Rotter og mus
    – Har man rotter og mus på loftet, så kan de knave sig igennem plastik ventilations rør og bruge dem som gangsystemer.
  • Kræver afløb
    – Om vinteren bliver indeluften kølet så meget ned, at vandet i luften kondenserer før det bliver blæst ud.
  • Vandskader
    – Har man varm fugtig luft der løber gennem et koldt rum og rørene ikke er isoleret tilstrækkelig, så kommer der kondensvand inde i røret. Der skal ikke så meget til hvis man f.eks suger luft fra badeværelset med 100% luftfugtighed.
    På sammen måde kan det give kondens uden på det kolde indblæsningsventilationsrør før det når hen til ventilationsanlægget hvis det går gennem et varmt fugtigt rum. 
  • Varmetab
    – Ved at føre luften gennem lange rør i et uopvarmet loft, så kan man tabe varme ved utilstrækkelig isolering.  
  • Individuelt styring i hver rum
    – Et centralt ventilationsanlæg indjusteres, så luftmængden passer til rumstørelse og brug af dette. Derefter kan man skrue op eller ned for hele ventilationsanlægget. Man kan selvfølgelig også justere på indblæsningsventilen, men så ændre man på hele balancen. Hvis folk justere på ind og udblæsningsventilerne, så kan man ende med at ventilationsstrømmene er meget uhensigtsmæssigt.      

Et-rumsventilation med varmegenindvinding      

Efter man har kunne få plads til et ventilationsanlæg med varmegenindvinding i et rør i væggen har konceptet haft meget stort fremgang. De små ventilationsanlæg har kvalitetsmæssigt udviklet sig meget gennem de sidste år. Styringen kan foregå gennem en app eller på ventilationsanlægget selv. Støjreduktionen er også blevet bedre.
Et anlæg skal sættes ud gennem en ydrevæg. I ydrevæggen sættes et plastikrør ind med fald udaf, så kondensvand kan løbe ud. Der sættes en skærm på udvendigt, ventilationsanlægget sættes ind i røret. 

Hvad er fordelene?

  • Ingen rør
    – Rør er dyre at købe, at sætte op og de ser ikke pæne ud. De kræver også en del energi at presse luft igennem og er svære at gøre rene.
  • Billig
    – Op til en vis størrelse er det billigst at sætte decentral ventilation op(afhængig af det nuværende hus’ muligheder for at fører rør mm.). De fleste ventilatoren ligger mellem 1500 – 6000 kr. alt efter kvalitet. Dertil skal der tit diamantbores et hul og føres strøm.   
  • Ukompliceret
    – Det kan fungere helt automatisk og styres med app. mm. men den fungerer intuitivt lige som et vindue, som du kan skrue op og ned for i rummet, når du har brug for det.
    Går der noget i stykker, så kan den del let erstates eller hele ventilatoren skiftes på få minutter.  
  • Let at vedligeholde
    – Anlæggene skal tages ud, støvsuges, vaskes og skifte filter. Det tager ikke mange minutter, men er vigtigt da der også løber kondensvand gennem røret og der derfor kan gro skimmelsvamp inden i ventilatoren. 
  • Lavt strømforbrug
    – Da der ikke skal presses luft gennem lange rør, så er strømforbruget lavt. Gerne under 100 kr. om året pr. ventilator
  • Godt for miliøet og din pengepung
    – Varmegenindvendingen giver en god besparelse på varmeregningen og reduceringen i luftfugtighed giver mindre vedligeholdelse på huset og invertar og beboerne får det bedre og kan derfor tage bedre beslutning og hjælpe mere.

Hvad er ulemperne?

  • Kan larme meget
    – De fleste et-rumsventilationanlæg med varmegenindvinding har 3 niveauer. Niveau 1 kan næsten ikke høres, niveau 2 kan høres svagt og niveau 3 kan høres.
    Hvis man har underdimisioneret antallet og størrelse af ventilatorer, så er man nødt til at skrue ekstra op og det larmer mere og giver en dårligere varmegenindvinding.
  • El til alle ventilatorer
    – Et stort anlæg skal kun have en strømtilførsel, mens de små skal have strøm til hver ventilator.   
  • Kan ikke føres ud gennem taget
    – Særligt om vinteren kan ventilationsanlægget danne kondens og det skal kunne løbe ud gennem røret med let fald udad. Hvis ventilationsanlægget er monteret vertikalt, så drypper det ned i huset og rammer motoren, som kan blive ødelagt. 

Ventilation uden varmegenindvinding

Det inkluderer ventilationsriste i mur/vinduer/døre mm., emhætter, brændeovne, manuel udluftning gennem døre og vinduer, utætheder og mekanisk udluftning uden varmegenindvinding mm. 

De har alle det tilfælles at de enten puster eller suges luft ud/ind af huset. Der er selvfølgelig forskel på om man åbner vinduer/døre eller har en fugtstyret ventilator, men lad os alligevel prøve at beskrive fordel og ulemper:

Hvad er fordelene?

  • Billigt at etablere
    – Det er billigt lave et hul og sætte en rist eller ventil i. Ventilatorer uden varmegenindvinding er også billigere end med. Man kan ligefrem spare penge ved at lave en klimaskærm der er utæt. 
  • Stor mængde luft
    – Det er meget lettere at blæse en masse luft ind/ud uden man først skal overfører varmen. Det er især vigtig hvis ventilationsbehovet kræver stor udskiftning i korte perioder.
  • Lav vedligeholdelse
    – For det meste kræver det bare lidt rengøring for at holde rister, ventiler og ventilatorer frie for skidt. 
  • Driftsikre
    – Mange steder hvor man ikke kan komme til at vedligeholde og det er vigtig, at der er en ventilation som f.eks. krybekældre mm. Kan man foretrække ventilation uden varmegenindvinding.  

Hvad er ulemperne?  

  • Træk
    – Hvis luften ikke først bliver varmet op, så er den kold, hvis det er koldt udenfor. Det skaber ubehag omkring der hvor trækken er værst. Hvis man lufter ude med gennemtræk, så syntes de fleste det er ubehageligt. 
  • Ingen pollenfilter og andre filtre
    – Det er selvfølgelig muligt at sætte filter i en ventilationsrist eller en indblæsningsventilator, men man ser det ikke i “primitive” ventilationsformer.
  • Dyre varmeudgifter
    – Uden varmegenindvinding koster frisk luft ca. 4 gange mere.
  • Manuelt arbejde
    – Hvis ventilationen skal gøres ved at man lufter ud med gennemtræk manuelt, så klare de fleste det ikke særligt godt. De lufter ud for kort og uden den nødvendige gennemtræk. De får ikke gjort det, når de ikke er hjemme.
    Vi er ude og besøge tusindvis af sådanne hjem, der lider af skimmelsvamp mm.   
  • Tyverifare
    – Når man lufter ud ved at åbne vinduer og døre, så glemmer man at lukke dem, når man forlader hjemmet. Det udnytter indbrudstyve til at komme ind i dit hjem, uden at skulle have værktøj med. Indbrudsværktøj er dyrt at efterlade, øger chancen for at blive dømt, hvis man bliver anholdt med dem og hvis man bliver taget i indbruddet, så er chancen for at blive dømt mindre, hvis man ikke har lavet destruktiv indbrud og hvis tyven bare ligger alle tingene ned og stikker af, så går folk måske ikke videre til politiet.

Hvilke ventilationsanlæg skal jeg så vælge?

Lad os prøve at guide dig lidt igennem valget af ventilationsanlæg. Det kunne jo være at valget var lige til. Der er selvfølgelig undtagelser, men lad os glemme dem et øjeblik. 

Ingen ventilationsrør

Du kan ikke skjule eller ønsker ikke ventilationsrør på uudnyttet loft og du ønsker ikke ventilationsrør i rummene. 

Løsning: Et rums-ventilationsanlæg 

Ingen huller i muren

Du ønsker ikke huller i ydermuren, men det er ok med to ventilationstaghætter.

Løsning: Villaventilationsanlæg med varmegenindvinding

Kælder med fugt, skimmelsvamp og radonproblemer

Der er det næsten altid optimalt at få installere et-rums-ventilationsanlæg. Man kan også lave udgange i ydervægge under jordniveau.

Ved at opføre hus uden uudnyttet tagrum

Man kan godt vælge et-rums-ventilationsanlæg, men de fleste vælger villaventilationsanlæg med varmegenindvinding og flexible rør der kan gemmes i loft, vægge og/eller gulve.

Antal huller i muren

Hvilken slags ventilationsanlæg med varmegenindvinding kan man vælge hvis man har mulighed for at lave et specifik antal huller i ydervæggen: 

Et hul

En et-rumsventilator med varmegenindvinding, da den både blæser og suger luft ud gennem samme hul.

To huller

Villaventilationsanlæg eller to et-rumsventilator med varmegenindvinding 

Tre eller flere huller

Her har du gerne muligheden for at vælge den løsning som du foretrækker.

Badeværelsesventilation

Der laves et-rumsbadeværelsesventilatorer med varmegenindvinding, der fungerer som en et-rumsventilator med varmegenindvinding det meste af tiden, men når luftfugtigheden er høj, så blæser den kun luft ud af badeværelset. Det er fordi at badeværelsesudluftingen kan være meget opfugtet f.eks. når du går i bad. Hvis den luft kommer ud i andre rum og bliver kølet ned, så kan den opfugte omgivelserne og dermed give grobund til råd, svampe og skimmelsvamp

Med lidt held, så er du bare forvirret på et lidt højere plan. Det er svært at finde lige den kombination af fordele og ulemper der gør at en løsning er den bedste for dig. De flest mennesker få meget godt styr på hvad der er bedst, når de har sat op og levet med f.eks. 5 forskellige ventilationsanlæg, men for de fleste er det første gang, de skal beslutte sig for et ventilationsanlæg.
Vi sætter tusindvis af ventilationsanlæg op om året og ved hvad det gør ved oplevelsen, når kvaliteten af anlægget er dårlig, anlægget er underdimensioneret og opsætningen ikke er optimal eller udført dårligt.

Du er altid velkommen til at ringe til os, så forsøger vi at rådgive dig til det ventilationsanlæg der passer dig bedst.