Hvilken puds er bedst til kældervægge?

Du skal bruge renoveringpuds, hydraulisk tørmørtel 0-2 eller 0-4, afhængig af hvor fin du vil pudse din kældervæg op. 0-2 Betyder at de mindste bestanddele er 0 mm. Og de største er 2 mm. store(0-4, er de største sten 4 mm. i diameter).

Grunden til at du skal bruge hydraulisk tørmørtel til dine kældervægge er, at der næsten altid eller kan komme en fugtpåvirkning ude og/eller nedefra. Den har du brug for at komme af med. Den eneste vej du kan komme af med fugten er ud i rummet. Hvis dine kældervægge ikke er pudset op med en diffusionsåben pudslag, så vil der ske en opfugtning af muren.  

Hvis dine kældervægge ikke kan komme af med fugten, bliver de opfugtet og der kan opstå råd og svamp. Det er gerne skimmelsvamp folk bemærker først, men en opfugtet kældervæg, der er i forbindelse med træ udvikler gerne råd. Begynder bjælkelaget mellem kælder og stueetagen først at rådne/rustne kan det hurtigt blive en meget dyr affære.

Hvis du vælger at male kældervæggen, så er det vigtig at du ikke bruger en almindelig maling som er diffusionslukket. Hvis du ikke gør det, så kan du risikere:  

  • Pudsen skaller af
  • Der opstår skjolder
  • Saltudtræk
  • Malingen skaller af
  • Væggen er våd og malingen går i opløsning

Det er vigtig at du vælger en kvalitets diffusionsåben silikatmaling.

Vil du være rigtig gode ved dine kældervægge, så kan du isolere dem indvendigt.

SkamoWall og Multipor       

Hvis du alligevel skal pudse din ældre kældervægge op, så anbefaler vi at du isolere især ydervæggene. Det giver ikke bare en lavere varmeregning, mere behagelig indeklima, meget diffusionsåben vægge og nogle vægge der ser flotte ud, men også vægge der er modstanddygtige over for skimmelsvamp ved f.eks. at have en høj ph-værdi.


Bruger du indvendige isoleringsplader, så skal du afslutte med systempuds fra SkamoWall eller Multipor for at udnytte systemgarantien.