Kælderrenovering

Mange ejendomsmæglere kalder kældre, der ikke er renoveret, for det gemte guld. Det er fordi, en renoveret kælder kan opnå kvadratmeterpriser, der ligger tæt på de andre kvadratmeter i huset(ejendomsskatten er mindre pr. kvadratmeter og mange gange tæller kælderen ikke med i bebyggelsesprocenten). Har man et hus der ligger i et attraktivt kvarter, så har vi fået meget høje kvadratmeterpriser. Derfor kan der være et stor forskel mellem, hvad det koster at renovere en kælder og så værdistigningen.

Det var den gode nyhed. Den mindre gode nyhed er, at der kan være mange problemer forbundne med de kældre, som mange danskere har under deres huse. Nogle af de mest almindelige er:

Alle disse vigtige emner vil vi kort gå igennem her og linke til mere uddybende artikler. De mere uddybendende artikler er skrevet, så de kan stå alene, så hvis du har et specifik problem, kan du springe direkte til dem.

Ventilation i kældre

I gamle dage var der sjældent andre muligheder end at have ventilationsristene åbne eller at lufte ud manuelt en gang imellem. Problemet med ventilationsriste er, at de også køler kælderen ned og for at få fugten ud, så vil man gerne have kælderen, så varm som mulig. Manuel udluftning er lige som slankekure, de virker et stykke tid, men så glemmer folk at lufte ud.


Senere kom ventilatorer der kan skabe permanent gennemtræk. Det kan være en god løsning til krybekældre eller uopvarmet kældre. Fordelen er at man kan styre ventilationsmængden efter fugtig og radonniveauet.

Varmegenvinding med rør i krybekælder

Gennem de seneste årtier har store varmegenanvendelsesanlæg gjort sit indtog. De er effektive, dyre og fylder huset med rør. Særligt prisen og de mange rør har gjort, at de ikke har været udbredt i kældre.
Inden for de sidste år har en ny teknologi gjort sit indtog. Ventilationsventiler med varmegenanvendelse. Man borer et hul i muren og indsætter et rør. I røret kan man indsætte hele ventilationsanlægget, så man genanvender varmen, får fugten og radon ud, men bibeholder en stor del af varmen i kælderen og får frisk luft ind.

De fås med Wi-Fi, så man kan styre dem fra sin telefon og f.eks. lave ugeplan der passer med ens rutiner. De fleste har også fugtmålere, så når den relative fugtighed kommer over et hvis niveau, så sætter de fuld tempo på ventilationen, indtil luftfugtigheden er kommet ned under niveauet igen. De er billige og kræver ikke rør i kælderen(vi sælger og monterer mange tusind hver år).

Fugt i kælderen

En vis mængde fugt i kælderen er næsten uundgåeligt, da jorden omkring kælderen er fugtig/våd og langt hovedparten af alle kældre ikke er helt tætte.

Derfor er fugt i en kælder et spørgsmål om hvordan man bedst håndterer det.
For at komme i gang, er det vigtig, at man få målt fugtighedsniveauet i kælderen. Derefter kan man lave en plan for hvordan man får en tør kælder.

Vægge i kælderen

Meget af fugtigheden i en kælder kommer fra væggene. Hvis væggene ikke får lov til at komme af med fugten, så bliver væggene opfugtede. Fugtigheden kan nedbryde væggene og bevæge sig op i dem, hvor den kan får kontakt med træværk og evt. de bærende bjælker. Det danne en god grobund for svampevækst. At udbedre det kan hurtigt blive meget dyrt.


Kældervægge ser mange gange grimme ud, bl.a. pga. at når de bliver opfugtet, så kommer der saltudtræk, skjolder, pudsen og malingen skaller af. I mange kældre har man forsøgt med at sætte plader eller malet med plastmaling, der har gjort det hele værre, fordi det har forhindret væggene i at komme af med fugten og dannet gode vækstbetingelser for svampe som f.eks. skimmelsvamp.
Hvis væggene er pæne og kalket, så kan man male med kalkmaling, efter man har repareret dem. Hvis de ikke er malet, så anbefaler vi en silikatmaling, der er diffusionsåben, så fugten kan komme igennem.


Har væggene alle eller mange af de normale problemer, så anbefaler vi at man isolere dem med kalciumsilikatplader der har en række gode egenskaber: De isolere, er meget diffusionsåbne (så fugten kan komme igennem), er uorganiske og hæmmer skimmelsvampevækst og så kan de bruges til at danne en flot ny vægoverflade.

Gulve i kælderen

I mange ældre kældre er der brugt beton af ringe kvalitet. Man har sparet på cementen, fugt/radonsikring og armeringen mm.. Det har givet betonkældregulve der er porøse med mange revner. Når gulvet er af dårlig stand, giver det mulighed for fugt og vand, samt radon kan stige op.


For at gemme gulvene, så har mange lagt et organisk lag oven på, som tæpper, vinyl, laminat, træ eller andre organiske gulve. Det giver mange gange en rigtig god grobund for skimmelsvamp og bør fjernes hvis kældergulvet ikke er helt tørt.
Det kan være svært at give generelle råd om hvad man skal gøre ved et kældergulv.

Den bedste løsning er som regel at fjerne det gamle gulv, grav ekstra ned til øget loftshøjde, isolere, fugt/radon beskytte, varme i gulvet, støbe og læg fliser. Det er klart den bedste løsning, men også den dyreste.
Der findes også en række løsninger der kan være rigtig gode, men ikke så dyre.

Radon

Radon er en af de store årsager til lungekræft. Cirka 9% af alle tilfælde af lungekræft i Danmark kan tilskrives den radioaktive gas, der siver op i vores huse fra jorden. Da kældre har den største berørings med jorden, er det der radongassen siver ind(hvis huset har en kælder).


Det først man skal gøre, er at finde ud af, om man har et forhøjet radonniveau. Vi har købt et stort antal digitale radonmålere, som vi låner gratis ud.
Har man et forhøjet radonniveau, så kan det løses på to måder. Enten ved at forhindre radonen i at komme ind i kælderen eller ved at ventilerer kælderen bedre, så radonniveauet bliver nedbragt.

I praksis, så kan næsten alle kældre med forhøjet radonniveauer, nedbringes til et lovlig niveau, ved at bruge varmegenanvendelsesventiler. Det har den fordel, at det også nedbringer fugtighedsniveauet, varmeregningen og giver frisk luft i kælderen på samme tid. Det er dog også en god ide, at gå kælderen igennem for revner og utætte rørgennemføringer mm. hvor radongassen kan sive op igennem.

Skimmelsvamp i kældre

Skimmelsvamp findes overalt i naturen og derfor også i vores hjem. Vi kan med andre ord ikke holde skimmelsvampespore ude. Det vi kan gøre, er ikke at give skimmelsvampen betingelser, hvor den kan vokse. Skimmelsvampen har brug for organisk materiale og fugt til at vokse.


I de fleste hjem kan man finde skimmelsvamp periodevis i f.eks. de nedre hjørner af vinduerne, hvis der dannes kondens(prøv at tage og køre en hvid klud i hjørnet, hvis den bliver sort, så har du nok skimmelsvamp der). Det kan vaskes af og giver som regel ikke de store problemer. Det der giver store problemer, er hvis store kolonier af skimmelsvamp får lov at vokse og man er uheldig, at det er en af de giftige arter. Da de fleste kældre får tilført fugt ude fra jorden, så kan du let skabe en stor koloni af skimmelsvamp ved at:

  • Hold en luftfugtighed på over 70%
  • Spær gerne fugtigheden inde ved at lægge et lag, af f.eks. plastmaling, filt/væv/tapet, gipsplader/isolering, tæpper, linoleum mm. på gulve og vægge, der holder på fugten og tilføjer organisk materiale
  • Undgå ventilation, da det nedbringer luftfugtigheden
  • Undgå varme i kælderen, da det nedbringer luftfugtigheden (det øger også væksthastigheden, men udtørre normalt skimmelsvampen)

Hvis du ikke ønsker en stor koloni af skimmelsvamp, så er det selvfølgelig godt at undgå ovenstående. Der findes forskellige test af skimmelsvamp, der tester om der er skimmelsvamp og hvilken slags skimmelsvamp det er. Nogle former for skimmelsvamp er farligere end andre.


Normalt kan man lugte skimmelsvamp. Der er en syrlig lugt, som mange betegner som lugten af indelukkethed, kælder eller sommerhus.

De juridiske aspekter af kældre

Vi er ikke jurister, men får tit spørgsmål angående juraen i forbindelse med kældre. Da regler tit dikterer de løsninger, der er optimale, så er det vigtig, at kende regler for, at forstå hvorfor kældre, er som de er og hvilke løsninger man kan vælge mellem. F.eks. da store dele af Østerbro i København blev bygget, så talte en etage under jordniveau ikke med i bebyggelsesprocenten. Derfor har huse på Østerbro ikke en femte sal. Den øverste sal er 4. sal. Til gengæld så skal man et par trin ned for at komme til hvad der andre steder er stueetagen. Nedenunder denne er der tit en nedre kælder.
I dag er det en kælder, hvis gulvet ligger under jordniveauet/terræn. Hvis der mellem terræn og loft er under 1,25 meter, så tælle kælderen ikke med i bebyggelsesprocenten. For at en kælder kan blive godkendt til beboelse uden dispensation, så skal en væg være over terræn og samtidig have 2,3 til loftet, samt en masse andre regler.


Man må gerne lave badeværelser i kældre, men opholdsrum er ikke tilladt, med mindre den er godkendt til beboelse(denne regel bliver tit ignoreret, hvis det er ejeren eller dens familie der bruge kælderen).


Hvis din kælder er godkendt eller tidligere regler, så kan f.eks. en kælder under terræn godt være godkendt til beboelse.

Herunder kan du læse artikler der svare på almindelige spørgsmål i forbindelse med kældre. Hvis du har nogle konkrete spørgsmål i forbindelses med din kælder eller nogle spørgsmål vi mangler at svare på, så er du velkommen til at skrive eller ringe til os.