- Beskrivelse
- Yderligere information
- Datablade
- Ventilimprægnering
- Skimmelsvamp i krydsfiner
- Behandling af utilgængelige skimmelangreb
- Træborende insekter
- Ægte Hussvamp
- Gul Tømmersvamp
- Fare fra skimmelsvamp
ProtoxKombi Aqua er et alt-i-et produkt til at komme trænedbrydende svampe, insekter og skimmel til livs. Midlet er blandt andet effektivt mod Husbukke, Ægte Hussvamp og Tømmersvampe.
ProtoxKombi Aqua:
- Beskytter træet mod angreb fra trænedbrydende svampe, insekter og skimmel
- Forebygger kommende angreb fra trænedbrydende svampe, insekter og skimmelsvamp
- Forhindrer spredning af igangværende angreb fra trænedbrydende svampe og insekter
- Må anvendes af ALLE – både professionelle og private
Fordelene ved ProtoxKombi Aqua
Med ProtoxKombi Aqua sparer du tid og kan dermed udføre dine opgaver mere effektivt. Produktet er nemlig et kombimiddel, som klarer flere opgaver i én behandling. Slut med at behandle separat for angreb fra insekter, svampe og skimmel og deres forebyggelse og forhindring af spredning af igangværende angreb. Alle disse funktioner tager ProtoxKombi Aqua på sig i én samlet behandling.
Produktdata
| Fortynding: | ProtoxKombi Aqua er brugsklar og må ikke fortyndes |
| Forbrug: | 0,2 liter pr. m² |
| Omrøring: | Ja |
| Påføring: | Med pensel eller rulle |
| Anvendelses-betingelser: | Temperatur > 5°C, fugt < 80 % RH, træfugt < 18 % |
| Tørretid: | Ca. 24 timer ved 23°C og relativ fugt på 60 % |
| pH: | Ca. 7 |
| Lugt: | Let olieagtig |
| Rengøring: | Værktøj rengøres med vand og sæbe |
| Opbevaring: | Opbevares køligt men frostfrit |
| Holdbarhed: | 2 år i uåbnet emballage |
| Bortskaffelse: | Tom emballage og rester skal afleveres til den kommunale affaldsordning for farligt affald |
| Sikkerhed: | Gennemlæs altid sikkerhedsdatabladet inden ibrugtagning |
Hvad er ProtoxKombi Aqua?
ProtoxKombi Aqua er træbeskyttelse mod angreb af trænedbrydende svampe (f.eks. Ægte Hussvamp, Gul Tømmersvamp og Hvid Tømmersvamp), trænedbrydende insekter (f.eks. Borebiller og Husbukke) og skimmelsvamp. Produktet er beregnet til at beskytte træværk i klasse 2 og 3 (det vil sige træværk under tag og udvendigt træ, der lejlighedsvis bliver opfugtet). ProtoxKombi Aqua er ikke beregnet til træ i jordkontakt f.eks. stolper og pæle, der graves ned.
Hvor bruger du ProtoxKombi Aqua?
- Bruges på nyt og gammelt træværk
- Må bruges uden for dampspærren f.eks. på vinduer, udvendige døre, beklædning, hegn, carporte og skure
- Må IKKE bruges inden for dampspærren (det vil sige inde i boligen)
- Bruges på træ med en temperatur over 5°C, en relativ luftfugtighed under 80 % og en træfugt under 18 %
Forberedelse
- ProtoxKombi Aqua er brugsklar og må ikke fortyndes yderligere.
- Forbruget er ca. 0,2 liter pr. m2.
- Produktet skal omrøres inden brug.
- Gennemlæs altid sikkerhedsdatabladet inden du bruger produktet.
Påføring
- ProtoxKombi Aqua kan påføres med pensel eller rulle.
- Undgå spild af produktet på jorden eller i vandløb.
- Foretag altid behandlingen på befæstet overflade eller med afdækning.
Efter behandling
- Tørretiden er ca. 24 timer ved 23°C og en relativ luftfugtighed på 60 %.
- Redskaber og værktøj rengøres med vand og sæbe efter brug.
- ProtoxKombi Aqua skal opbevares køligt og frostfrit i den originale emballage.
- Produktet er holdbart i 2 år i uåbnet emballage ved korrekt opbevaring.
- Tom emballage og rester skal afleveres til den kommunale affaldsordning for farligt affald.
- Ved udendørs brug: Efter endt behandling bør overfladen efterbehandles med et pigmenteret (dækkende) overfladeprodukt for at beskytte træet mod nedbrydning forårsaget af solens UV stråler og udvaskning af regn. ProtoxKombi Aqua kan overmales med alle vandbaserede overfladeprodukter. Ønsker du oliebaseret overfladebehandling, skal behandlingen med ProtoxKombi Aqua først være HELT gennemtør.
ProtoxKombi Aqua er testet og godkendt
- ProtoxKombi Aqua har alle de nødvendige godkendelser i henhold til dansk og EU lovgivning. Produktet er testet og godkendt efter EN-standarderne EN 152, EN 46 og EN 118 efter ældning og udvaskning i henhold til EN 84/EN73.
- ProtoxKombi Aqua er godkendt som træbeskyttelsesmiddel i PT8 af Miljøstyrelsen med godkendelsesnummer 578-26.
- ProtoxKombi Aqua har MAL 00-1 og indeholder ingen opløsningsmidler.
CLP Klassificering
Advarsel
Meget giftig med langvarige virkninger for vandlevende organismer.
Indeholder 3-iodo-2-propynyl butylcarbamate3-iodoprop-2-yn-1-yl butylcarbamate, propiconazol;(+)-1-[2- (2,4-dichlorphenyl)-4-propyl-1,3-dioxolan-2-ylmethyl]-1H-1,2,4-triazol. Kan udløse allergisk reaktion
”Biocider skal anvendes på forsvarlig vis. Læs altid mærkningen og produktoplysningerne før anvendelse.”
| Vægt | N/A |
|---|
Ventilimprægnering
Når overfladebehandling ikke er nok
Når du imprægnerer trækonstruktioner, kan det være svært at sikre, at imprægneringsmidlet trækker tilpas langt ind i træet med en overfladebehandling. I stedet kan du bruge imprægneringsventiler til at få imprægneringsmidlet helt ind i træet.
Hvornår bruger man imprægneringsventiler?
Når du skal forebygge eller bekæmpe svampe- og insektangreb i træværk, er det en god idé at lægge en strategi for, hvordan du bedst løser opgaven. I den strategi skal du derfor indtænke, hvordan du bedst får midlet til at trænge godt nok ind i træet til, at det har den ønskede effekt.
- Her kan ventilimprægnering hjælpe, hvis f.eks.:
- Træværket er overfladebehandlet
- Trækonstruktionen er meget stor
Det ikke er muligt at påføre midlet på alle sider af træet
Er overfladen behandlet med overfladebehandling, kan imprægneringsmidlet ikke trænge igennem, medmindre overfladen renses fuldstændig af for overfladebehandling. I store eller utilgængelige trækonstruktioner kan det også være svært at opnå en tilstrækkelig dækning, så du får den ønskede effekt af imprægneringen. Her sørger imprægneringsventiler for, at imprægneringsmidlet kommer helt ind i kernen af træet og imprægnerer indefra og ud.
Hvordan bruger man imprægneringsventiler?
Fremgangsmåden for hvordan du bruger imprægneringsventiler er helt ligetil. Følg bare vejledningen her og så er du klar til første og gentagne behandlinger på ingen tid.
Du skal bruge:
- Boremaskine
- Hammer
- Ventiler
- Airless sprøjtepistol af typen Wagner W180 eller W450
Sådan ventilimprægnerer du:
- Bor huller i træet i samme diameter som den valgte ventil. Hullerne kan bores ned til 10-15 centimeters afstand og bores til de er 12 mm fra modstående side.
- Anbring plastventilen i borehullet og slå den i med en hammer.
- Pump nu ProtoxSvamp eller ProtoxInsekt ind i træet ved hjælp af den specielle overgangsslange fastgjort til sprøjtepistolen. Trykket ved injektionen skal være 5-10 bar med højeste tryk i nyt træ. En kontraventil forhindrer imprægneringsvæsken i at løbe ud af ventilen, og det høje tryk sikrer en god fordeling af imprægneringsvæsken i træet.
Vi anbefaler, at du behandler mindst 2 gange (gerne flere) med 12-24 timers mellemrum.
Efter behandlingen skal du lade ventilen blive i træet, så den kan bruges til senere efterbehandling.
Kontakt os, hvis du vil høre mere om imprægnering eller mangler en sprøjtepistol eller imprægneringsventiler. Så vil vi hjælpe dig godt videre.
Skimmelsvamp i krydsfiner
Vi hører igen og igen om skimmelangreb i tagkrydsfiner og vindspærreplader. Kan man ikke gøre noget for at forhindre det?
Jo, som billedet viser, er der i dette byggeri opsat krydsfiner som vindspærre. Forskellen er, at den ene plade på billedet fra starten af var behandlet med ProtoxAkvagrund2, og den anden var ubehandlet – gæt selv hvilken?
Fugt og temperaturvariationer i tagkrydsfiner giver skimmelsvamp
Selv om udluftningen i tagrummet er udført efter alle forskrifter, er der en overhængende fare for, at der kommer skimmel på tagkrydsfineren i sådan en konstruktion. Det skyldes de naturlige fugt og temperaturvariationer i den konstruktion.
Når solen skinner på sådan en tagflade, bliver den gerne 60 grader varm. Det betyder, at luften inde i tagrummet også bliver meget varm og derfor kan indeholde meget fugt. Når solen går ned, falder temperaturen på tagfineren lynhurtigt, og den kolde overflade giver anledning til kondens.
Den fugt der kondenserer på krydsfineren, kan kun “være” i det yderste 1,5 mm tynde finerlag, for lige under det er der en helt vandtæt limfuge, som fugten ikke kan trænge ind i. Det betyder, at det øverste finerlag meget hurtigt bliver opfugtet til over de kritiske 15 % træfugt, og så kommer der skimmelvækst.
Sådan forebygger du skimmelsvamp i tagkrydsfiner
Den rigtige måde at forebygge det på er at behandle undersiden af tagkrydsfineren med ProtoxAkvagrund, inden oplægningen. ProtoxAkvagrund er et godkendt træbeskyttelsesmiddel, der forebygger både skimmel og trænedbrydende svampe. Med en MAL kode på 00-1 kan det påføres med en simpel havesprøjte og én gang for alle løse problemet, inden det opstår.
Er der først kommet skimmelvækst som vist på billedet, er afrensning med ProtoxHysan selvfølgelig en mulighed, men det er mange gange nemmere, for ikke at tale om billigere, at forebygge end at helbrede.
Behandling af utilgængelige skimmelangreb
Som udgangspunkt skal et skimmelangreb altid desinficeres og skimmelsvampen skal fjernes, men vi må også erkende, at der er visse situationer og visse steder, hvor det bare ikke er muligt at lave en effektiv sanering.
Eksempler på utilgængelige steder med skimmelsvamp:
- Skimmelvækst på et krydsfinerundertag i et byggeri, hvor der er skråvægge eller pladsen er udnyttet helt til kip. Man kan se ned og konstatere, at der er skimmel, men man kan bare ikke komme til at sanere det.
- Hævede gulve hvor mellemrummet på måske 10 cm er udnyttet til kabeltræk etc.
- Meget lave krybekældre, hvor man bare ikke kan komme ind.
- Opklodsede containere og andre lignende utilgængelige steder.
Det er selvfølgelig muligt at løse sådanne problemer ved at rive hele konstruktionen ned og genopbygge, men i mange situationer er dette helt meningsløst.
Alternativt kan man lave en fiksering af skimmelsvampen og sporerne, så en spredning forhindres.
Forseglingsmetoden
Hvis skimmelsvampen er opstået sådan et sted, på grund af vandskade, kondens eller anden opfugtning, så gælder det selvfølgelig som altid om at få fjernet fugtkilden og sikre en udtørring.
Hvis det efterfølgende ikke er muligt at lave en tilbundsgående afrensning af angrebet, så kan man vælge at forsegle og dermed indkapsle svampen, så den ikke længere kan afgive sporer eller andre ubehageligheder.
Til at løse den opgave kræves et produkt med et relativt højt indhold af det helt rigtige bindemiddel, og den rigtige kombination af fungicider.
Skimmelangreb i udemiljøet
Hvis der er tale om et skimmelangreb i det, der er defineret som udeområdet, hvilket også kan være et undertag i et ubeboet loftsrum, undersiden af gulvet i en krybekælder, i garagen og lignende steder, så anbefaler vi brug af ProtoxAkvagrund til at løse opgaven. ProtoxAkvagrund har et relativt højt indhold af fungicider sammen med det rigtige bindemiddel, der trænger ind, befugter og indkapsler skimmelsvampen, så den ikke længere kan leve og afgive sporer.
Skimmelangreb indemiljøet
Hvis der er tale om angreb i inde-miljøet. Det kan være under det opklodsede gulv, under containere etc. så er indholdet af fungicider i ProtoxAkvagrund unødvendigt højt, og derfor har vi udviklet ProtoxForsegler, der med det samme bindemiddelindhold, men med et stærkt reduceret indhold af fungicider giver nøjagtig den samme forsegling af skimmelsvampen, men ProtoxForsegler kan anvendes overalt i inde-miljøet uden bekymring.
Forsegling er et godt og økonomisk attraktivt alternativ på steder, hvor det i praksis er umuligt at foretage en egentlig skimmelafrensning.
Rent skematisk ser fremgangsmåden sådan ud:
Tilgængeligt:
Ude: Afrens og evt. forebyg med ProtoxSkimmel
Inde: Afrens og evt. forebyg med ProtoxSkimmel
Utilgængeligt:
Ude: Forsegl med ProtoxAkvagrund
Inde: Forsegl med ProtoxForsegler
Det er altid meget vigtigt, at valg af behandlingsmetode aftales med ejendommens ejer og den eventuelle rådgiver. Hvis forseglingsmetoden med ProtoxAkvagrund eller ProtoxForsegler anvendes er det specielt vigtigt, at udfaldskravene er helt afstemt.
En overfladisk inspektion af de behandlede områder vil jo vise at der tilsyneladende stadig er skimmel, da selve forseglingen er farveløs og skimmelsvampen ikke er fjernet.
En test med ProClean eller lignende metode vil imidlertid vise, at svampen er forseglet og dermed ”ufarlig”.
ProtoxAkvagrund og ProtoxForsegler kan leveres med en ”røbefarve”, der viser, at der er foretaget en behandling.
Træborende insekter
Kom de træborende insekter til livs
Man hører fra tid til anden, at petroleum eller dieselolie kan bruges til at udrydde borebiller i træværk. Der er ingen af disse husråd der har nogen dokumenteret effekt, og umiddelbart vil de kun virke, hvis man får så meget af væsken ind i træet, så larverne ligefrem drukner i det. Begge produkter er brandfarlige og indeholder let fordampelige og sundhedsskadelige stoffer som det ikke er hensigtsmæssigt at bringe ind i huset. Hvis man brugte dieselolie i f.eks. en tagkonstruktion til at bekæmpe borebiller, ville det sandsynligvis også medføre en meget ubehagelig lugt af diesel som de færreste ville bryde sig om at bo i.
Brug godkendte midler mod træborende insekter
Den rigtige metode til at komme træskadedyrene til livs er at man altid skal bruge et middel som er godkendt af Miljøstyrelsen. Derved går man aldrig galt i byen, og man er sikker på midlet både er virkningsfuldt og at det lever op til lovens miljøkrav. Nogle gange kan det være svært selv at finde ud af hvilke skadedyr man har i sit træværk. Det er ikke helt uvæsentligt at vide det af hensyn til den rigtige behandling. Da må man ty til et af de udmærkede rådgivningsfirmaer der beskæftiger sig med biologiske skader i bygninger.
Hos Protox har vi to forskellige godkendte produkter der kan bruges mod træskadende insekter.
Som professionel kan man købe både Protox Insekt og Protox Kombi Aqua, mens man som privatperson kun kan købe Protox Kombi Aqua.
Forskellen på de to produkter er, at Protox Insekt må påføres med sprøjte mens Protox Kombi Aqua kun må påføres med pensel og rulle (– derfor må private bruge Protox Kombi Aqua). Begge produkter er vandbaseret og begge har en MAL-kode på 00-1. Begge produkter forhindrer insekterne i at angribe nye områder af træværket, men Protox Insekt har den bedste evne til at stoppe angrebet, der hvor insekterne er i gang lige nu. Til gengæld vil man ved anvendelse af Protox Kombi Aqua få en behandling, der på en gang forhindrer insektangreb OG angreb af trænedbrydende svamp OG skimmelsvamp.
Efter behandling af træet
Selv efter en grundig og korrekt behandling af træværket med Protox produkterne kan der stadig forekommer “aktivitet” i form af “drys” i en længere periode, hvilket er helt naturligt.
Når man overfladebehandler træ med et insektmiddel, så trænger det ikke helt ind i træet, men danner bare en “giftbarriere” i de yderste millimeter af træet. Det opdager borebillelarven ikke så længe den holder sig dybt nede i træet – under “giftzonen”, hvor den kan opholde sig i flere år, fuldstændig upåvirket af giften i overfladen. Men når den bliver gammel nok til at ville ud og parre sig, så gnaver den sig op under overfladen og forpupper sig, og senest på det tidspunkt kommer den i kontakt med gift og dør.
Man vil altså opleve, at angrebet dør ud stille og roligt over en periode på nogle år. Ønsker man en hurtigere effekt, så er man nødt til at foretage en dybde imprægnering i form af ventilimprægnering med Protox Insekt. En ventilimprægnering er også den rigtige fremgangsmåde, hvis der er tale om en malet overflade eller meget store og sværttilgængelige tømmerdimensioner.
Vær også opmærksom på, at selvom borebilleangrebet er slået helt ned, kan tømmer drysse ved kraftig vindpåvirkning. Det er tømmeret der “vrider sig” og derved får gammelt boresmuld til at drysse ud.
Ægte Hussvamp
Ægte Hussvamp er den mest frygtede svampeart blandt de trænedbrydende svampe i bygninger. Den kan forekomme overalt i bygningen i forbindelse med mur- og træværk, cement, indskudsler, isolering mv. Angreb af Ægte Hussvamp opstår typisk i forbindelse med utætheder i tagbelægninger, nedslidte tagrender og tagnedløb, utætte brønde og ved indtrængning af terrænfugt.
Er hussvampen først startet kan den ved hjælp af sit specielle strengmycelium hente og transportere vand over større afstande og derved opfugte nye dele af konstruktionen. Derved kan den fortsætte sin vækst og med tiden udbrede sig fra kælder til kvist. Da den Ægte Hussvamp ynder stillestående fugtig luft, vil den ofte kunne udbrede sig langt i bygningens skjulte konstruktionsdele – fx bag paneler, i hulmuren, i fugerne i murværket, bag den indmurede bjælkelagsrem osv.- inden man opdager angrebet.
|
|
|
||
|
Frugtlegeme fra Ægte Hussvamp |
Nedbrydning efter Ægte Hussvamp |
Foretrukne vækstbetingelser
Den Ægte Hussvamp foretrækker stillestående fugtig luft, en træfugtprocent på mellem 20-30% og en temperatur under ca. 25°C. Væksten af Ægte Hussvamp går i stå når temperaturen stiger over 25°C og den dør når temperaturen passerer 37°C. Til gengæld kan den vokse selv ved frysepunktet.
Nedbrydningsform
Ægte Hussvamp er under optimale betingelser en meget aggressiv trænedbrydende svamp. Hvor andre trænedbrydende svampe kan bruge mange år på at nedbryde træet, ses ved angreb af Ægte Hussvamp ofte total nedbrydning/styrkesvækkelse af det angrebne træ indenfor få måneder selv ved kraftigt dimensioneret træ. Ved nedbrydningen mister træet det meste af sin vægt og det sprækker på tværs af fiberretningen (brunmuld) med store sprækkeklodser som resultat (7-10 cm mellem sprækkerevner).
|
|
|
||
|
Dårlig vedligeholdelse er ofte årsag til angreb af Ægte Hussvamp |
Frugtlegemer i forbindelse med et hussvampeangreb i en muret ydervæg |
Overflademycelium
Ved helt friske og uforstyrrede angreb ses kraftig udvikling af et vattet snehvidt mycelium. Ofte ses i myceliet karakteristiske citrongule vanddråber. Når myceliet bliver lidt ældre, ændrer det karakter og der dannes gradvist sytrådstynde til sejlgarnstykke tråde – dette kaldes et strengmycelium. Strengmyceliet bruger den Ægte Hussvamp til at transportere vand og næringsstoffer rundt med (se afsnit forekomst). Ved veludviklede hussvampeangreb ses ofte meterlange og fingertykke strenge. Karakteristisk for strengmyceliet er at det ved nedtørring bliver stift og hårdt og kan knækkes som en grankvist. Strengmycelier fra andre trænedbrydende svamp har ikke denne egenskab.
Når svampen ikke danner strengmycelium ses i stedet et nærmest gråligt, pergamentagtigt mycelium der let kan trækkes af træet eller murværket i flager. Dette overflademycelium ses typisk på undersiden af gulvbrædder, panelbagsider osv.
|
|
|
||
|
Hvidligt – gråligt overflademycelium fra Ægte Hussvamp |
Nærfoto (5×4 cm) af ungt strengmycelium |
Frugtlegeme
Frugtlegemer fra Ægte Hussvamp ses hyppigt ved angreb i bygninger. De dannes både i mørke og i lys. Frugtlegemet har ofte fascon som en pizza – er karakteristisk orangebrun i midten og med en fortykket hvid rand rundt om. I nogle tilfælde ses også konsoldannelser (se foto). Den orangebrune farve skyldes de mange millioner sporer som hussvampen producerer for at formere sig. Derfor ses ofte orangebrune støvede belægninger rundt langs fodlister, paneler etc. – et bevis på at hussvampen har afsat et frugtlegeme et sted i konstruktionen.
Opsporing
Det er meget vigtigt at finde det totale skadesomfang inden man kan starte selve bekæmpelsen af hussvampeangrebet. Overses et område i bygningen med et angreb af Ægte Hussvamp, kan hele udbedringen ende med at være spildt. Det er derfor nødvendigt at foretage en systematisk undersøgelse af angrebets omfang. Det kan ikke anbefales selv at kaste sig ud i denne slags undersøgelser, men i stedet anbefales at kontakte et af de rådgivningsfirmaer der har specialiseret sig i denne type opgave.
Bekæmpelse
Der findes i dag flere forskellige behandlingsmetoder hvor nye teknologier er taget i brug. Således kan man i dag kombinere den kemiske behandling med varmebehandling i form af højfrekvensstråling og mikrobølger. Herved kan der i langt højere grad end tidligere udføres mere skånsomme behandlinger i fx. bevaringsværdige bygninger.
Den almindeligste bekæmpelsesmetode er formentlig stadig, at alt angrebet træværk fjernes fra bygningen og derefter destrueres. Murværk afrenses for pudslag og fuger udkradses (alternativt undlades dette). Herefter behandles kemisk og murværket pudses op igen.
Ægte Hussvamp kan bekæmpes og forebygges med ProtoxSvamp.
Billeder – Ægte Hussvamp
|
|
|
||
|
Karakteristisk “foldet” overflade i frugtlegemet |
Frugtlegeme dannes i overflademyceliet |
|
|
|
||
|
Konsoldannelser |
Overflademyceliet gennembryder ubehandlet murværk (forsøg) |
|
|
|
||
|
Ungt frugtlegeme |
Sytråds tyndt strengmycelium |
|
|
|
||
|
Ungt frugtlegeme med hvid rand |
|
|
Gul Tømmersvamp
Gul Tømmersvamp er den mest almindelige svampeart blandt de trænedbrydende svampe i bygninger.
Gul Tømmersvamp forekommer i både nåle- og løvtræ samt i stort set alle former for trækonstruktioner. Svampen er dog særlig hyppig i bjælkelag over kældre og i indmurede trædele, fx remme, spær og bjælkeender.
Foretrukne vækstbetingelser
Gul Tømmersvamp foretrækker en temperatur på 23° og moderat træfugtighed (22–30 %), men den kan dog også nedbryde træ med et fugtindhold ned til 15-18 %. Gul Tømmersvamp kan overleve i flere år i tørkedvale. Ved opfugtning til over 15 % kan svampeangrebet gå i gang igen.
|
|
|
||
|
Karakteristiske brune myceliestrenge på bjælke i krybe-kælder |
Typiske sprække-klodser med bladet struktur. Nedbrudt af Gul Tømmersvamp |
Nedbrydningsform
Gul Tømmersvamp kan antage flere forskellige nedbrydningsformer. Gul Tømmersvamp danner altid brunmuld (træet sprækker på tværs af fiberretningen)men udseendet af sprækkeklodserne er forskellige afhængigt at forholdene svampen har vokset under. Ofte vil Gul Tømmersvamp danne rektangulære sprækkeklodser med en afstand mellem sprækkerevnerne på 10-50 mm. Størst ved høj fugt og mindst ved lav fugt. Under særlige forhold, kan nedbrydningen derimod forårsage en karakteristisk bladet struktur, hvor træet skilles på langs ad årringene.
Et særligt, men hyppigt fænomen er, at Gul Tømmersvamp nedbryder træet indefra, men efterlader træets overflade intakt. Dette ses ofte i bjælkelag i ældre krybekældre, dårligt ventilerede bjælkelag over terræn (sommerhuse) mv. Denne type angreb kan ofte afsløres ved med en lygte at lyse hen langs overfladen, idet man så kan se buler og sænkninger i overfladen. Banker man på bjælken eller stikker man en syl i bjælken, vil man både kunne høre og mærke at bjælken er styrkesvækket.
Ved lav, men årelang påvirkning af fugtighed danner Gul Tømmersvamp mindre rektangulære sprækkeklodser. Denne type nedbrydning vil typisk i forsikringsmæssig sammenhæng blive karakteriseret som råd.
|
|
|
||
|
Frugtlegeme af Gul Tømmersvamp på bjælke |
Kraftigt angreb af Gul Tømmersvamp i tagspær (manglende ventilation) |
Overflademycelium
Er typisk slangebugtet strengformet eller tyndt vifteformet. Først lyst cremefarvet, senere brunt til næsten sort. Det ældre, strengformede mycelium sidder ret fast på træ- eller muroverfladen. Ved lav luftfugtighed ses ikke mycelium på overfladen.
Hvis træ angrebet af Gul Tømmersvamp er i kontakt med murværk ses ofte overflademycelium i form af lyse til mørkebrune tråde i fugerne lige omkring det angrebne træ. Strengene kan forveksles med angreb af Ægte Hussvamp og bør undersøges af specialister.
Frugtlegeme
Frugtlegemer fra Gul Tømmersvamp ses sjældent i bygninger, men har en flad, brunlig, vortet skorpe med hvid flad rand, der sidder helt fast og trykket tæt ind på træet.
Bekæmpelse og forebyggelse
Gul Tømmersvamp kan bekæmpes og forebygges med ProtoxSvamp.
Forebyggelse
Gul Tømmersvamp kan forebygges med ProtoxKombiAqua.
Fare fra skimmelsvamp
DR og andre medier har nu kastet deres kærlighed på skimmelsvamp, først med ”Kontant” forleden, og senest med overskrifter som denne:
https://www.dr.dk/nyheder/indland/doedelig-skimmelsvamp-udvikler-resistens
I den forbindelse er der behov for lige at få nogle få ting på plads.
Som udgangspunkt dør raske mennesker IKKE af skimmelsvamp, vi er som art udviklet i et miljø hvor vi med hvert åndedrag inhalerer skimmelsporer. De er alle steder og da de er mikroskopisk små, så svæver de rundt i luften og ender derfor også i vores lunger – hele tiden og igen.
De steder hvor vi kommer i kontakt med flest skimmelsporer er (udover i en skimmelbefængt lejlighed) ude i naturen og værst i de varme fugtige sommermåneder. Tal fra Astma og allergiforbundet og DMI viser at der i udeluften kan måles op til 60.000 sporer pr kbm luft – det betyder at vi ved en tur udendørs i de måneder indånder op til 300 sporer pr minut.
I virkeligheden burde de små fyre stortrives i vores lunger – der er høj fugtighed og masser af mad. Det gør de imidlertid IKKE, fordi vores immunforsvar kender dem og nedlægger dem før de kommer for godt i gang.
Hos enkelte mennesker kan immunforsvaret gå amok og reagere voldsomt (og uhensigtsmæssigt) på skimmelsvamp – det er dem der er skimmelallergikere (det er 1-2 % af den danske befolkning) de reagerer med de klassiske høfebersymptomer – snue, øjnene løber, koncentrationsbesvær og generelt ubehag – men de dør IKKE af det!!!!!.
Så for alle ”almindelige” mennesker er skimmel ufarligt!!
Hvis man IKKE er almindelig, d.v.s. hvis ens immunforsvar bevist er svækket eller helt sat ud af kraft – det er det typisk for patienter der har fået et nyt organ ved transplantation, og hos folk der er i skrap kemobehandling, så kan der være fare for at man kan få en infektion med skimmelsvamp.
Hvis ikke immunforsvaret kan klare skimmelsporer der lander i lungerne, så vil de vokse derinde i det dejlige fugtige, varme, næringsrige miljø. Der kan også være skimmelsporer der lander andre steder i kroppen gennem operationssår etc. og de kan så trives hvor de nu tilfældigvis lander.
Det er de tilfælde som DR nu har gjort til en overskrift, og der må man så behandle skimmelinfektionen med svampedræbende midler.
Problemet er (ligesom med antibiotika) at de midler man bruger er reelt udviklet som plantebeskyttelsesmidler, og her er en stor gruppe de såkaldte ”triazoler”. De bruges overalt i landbrugsproduktionen for at forhindre at afgrøden bliver ødelagt af skimmelsvamp. Der er så nu diskussion om den meget udbredte brug faktisk gør at nogle skimmelarter bliver resistente overfor svampegiften og at det derfor kan være svært at behandle folk med et smadret immunforsvar som har fået en svampeinfektion.
Hvad angår Protox’s ”skimmel” produkter, så indeholder hverken ProtoxHysan, ProtoxBiox, ProtoxMille eller ProtoxSkimmel triazoler.
Når vi derfor fjerner skimmelvækst med ProtoxHysan, så gør vi det med et middel som IKKE KAN skabe resistens – nemlig klordioxid, og når vi bagefter forebygger med ProtoxSkimmel, så indeholder den svampegiften IPBC der IKKE anvendes til human medicin.
Vore godkendte træbeskyttelsesmidler ProtoxAkvagrund og ProtoxSvamp indeholder små mængder Propiconazol der er en triazol, idet det er nødvendigt for at kunne overholde de krav som Miljøstyrelsen stiller til at godkende dem som ”træbeskyttelsesmidler”. Da disse produkter IKKE bruges til at bekæmpe skimmelangreb – som det foregår i landbruget, men til at forebygge angreb af de trænedbrydende svampe, så er deres eventuelle indflydelse på udviklingen af resistens i skimmelsvamp på det ekstremt teoretiske plan.
Du kunne også være interesseret i...
-
Udsalg!
-
Udsalg!
-
Udsalg!
Ikke på lager
-
Udsalg!
